I et lukket dagsordenspunkt til det sidste kommunalbestyrelsesmøde i Herlev Kommune kort før jul kan man læse, at forvaltningen indstiller, at Herlev Kommune nu gennemfører aftalen med PensionDanmark om grundsalg til opførelsen af et plejehjem.
Dagsordenspunktet er interessant, fordi det omhandler den såkaldte Herlev-model, som vi første gang beskrev her på OPS-Indsigt i 2021 og som siden forsommeren 2022, har bevæget sig som et spøgelse i debatten om alternative løsninger til traditionelle kommunale plejehjem.
En model som en del kommuner ifølge vores kilder indtil nu blot har afventet, at regeringen vil få lovliggjort.
Hvis man alene nøjes med at skimme dagsordenspunktet, så vil man med lidt god vilje kunne uddrage den konklusion, at man i Herlev Kommune er blevet træt af at vente og derfor modvilligt er ved at lægge Herlev-modellen på hylden, men sådan hænger det ikke sammen, hvis man spørger borgmester Thomas Gyldal Petersen.
”Vi havde håbet på, at ældreloven var klar før nytår og at regeringen i den havde indbygget Herlev-modellen i en eller anden form, men vi må konstatere, at det ikke sker lige nu. – Ældreloven kom ikke og vores standby periode med PensionDanmark udløb her nytårsaften. Derfor har vi de sidste måneder haft en dialog med PensionDanmark, om hvad gør man så?”
Sådan lyder det enkle svar fra Thomas Gyldal Petersen, da OPS-Indsigt henvender sig.
Handler om at være top forberedt
”Vi kan nemlig ikke blive ved med at skyde vores standby periode med PensionDanmark – I kommunen har vi jo en kapacitetsudfordring, som vi skal tage højde for og da det tager ca. to år fra vi sætter spaden i jorden til, der står et plejehjem, handler det her om at være top forberedt,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Konklusionen hos både Herlev Kommune og PensionDanmark er, at selvom Herlev-modellen er den helt rigtige løsning for de to parter, så må de nu tænke i alternativer.
Her er tid helt klart en faktor. Inden 2033, vil der ifølge Danmarks Statistik være 500 flere ældre over 80 år og den udvikling vil fortsætte de næste tyve år, så de 80-årige går fra at udgøre 5 pct. til 9 pct. af befolkningen i Herlev Kommune.
Læs også: Derfor har Herlev Kommune holdt fast i Herlev-modellen
”Vi mener fortsat, at Herlev-modellen er en tiltrængt fornyelse, der giver dansk ældrevelfærd endnu en farve på paletten som sammen med de to andre modeller kunne sikre, at Danmark kunne få bygget alle de mange plejehjem, som vi kommer til at mangle de næste ti år,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter;
”Men eftersom vi hverken har en ældrelov eller en afklaring på, hvorvidt Herlev-modellen bliver en del af ældreloven, hvad vi fortsat arbejder for, så har vi i Herlev Kommune truffet en beslutning sammen med Pension Danmark om, at nu udvider vi vores aftale.”
Alternativerne er ikke hyldevarer
Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at man sammen med PensionDanmark frem mod april går ind i et afdækningsarbejde, hvor de får beskrevet mulighederne for to alternativer til Herlev-modellen, som begge er inden for gældende lovgivning.
Begge modeller har det karakteristika, at ingen af dem er en hyldevare. De skal så at sige udvikles til Herlev Kommunes behov og ønsker.
”Den første model er måske den mest komplicerede for den er slet ikke afprøvet før. Det er en model, hvor et alment boligselskab køber sig ind i projektet med PensionDanmark som bygherre. Her driver vi i fremtiden et kommunalt plejehjem i almene rammer, hvad angår selve boligdelen, men hvor PensionDanmark står for ejerskab af resten af bygningsmassen, hvor vi som kommune lejer os ind ift vores administration, aktivitetscenter, hjemmeplejens mødefaciliteter m.v. Altså alt det uden om plejeboligerne,” forklarer Thomas Gyldal Petersen.
En særlig friplejemodel
Den anden model minder om et friplejehjem, hvor PensionDanmark opfører hele plejehjemmet og indgår et samarbejde med en friplejeleverandør, men der er en krølle på modellen.
”Man kunne sige det var en helt almindelig friplejemodel, men her er vi bare meget optaget af, at få beskrevet den samarbejdsmodel der skal ligge til grund. Det vi ønsker, er nemlig et ekstra tæt og forpligtende samarbejde med leverandøren, fordi det er vigtigt for os, at der er fokus på to ting,” lyder det fra Thomas Gyldal Petersen.
”Det ene det er skabelse af sammenhængende i vores indsatser i ældreplejen på tværs af det kommunale og det private, ikke mindst fordi det vil være stort set alle kommunens plejeboliger, som vil være i den bygning. Det andet handler om, at vi vil have fuld anvisningsret,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Interessant for friplejeleverandører
Det vil sige, der skal så at sige skabes en sammenhæng mellem de indsatser borgeren møder i, den kommunale sygepleje, genoptræningen aktivitetscenteret og i friplejeboligen.
”Derfor vil det være oplagt at tænke i en model, hvor det private lederskab af plejeboligdelen kommer til at indgå i kommunens ledelsesorganisering i et tæt samarbejde med de øvrige ledere på området,” siger Thomas Gyldal Petersen.
En potentiel friplejeleverandør skal altså ikke være så langt ud i armslængde, at der kun er tale om et klassisk leverandør-indkøber-forhold.
”Vi tror på at mange af friplejeleverandørerne vil finde en sådan model interessant, for lige nu lyder de bekymrede og har en oplevelse af, at de mange steder bliver brugt som en risikofri buffer og i Herlev er vi ikke interesserede i, at nogen skal være en risikofri buffer. Vi ønsker, at vi indgår i et forpligtende fællesskab med leverandøren,” understreger Thomas Gyldal Petersen.
Skuffet over Dansk Erhverv
Thomas Gyldal Petersen arbejder fortsat for at få en Herlev-model, da han bl.a. mener, at den udvider paletten af modeller for plejeboligbyggeri til gavn for de ældre.
”Med Herlev-modellen har vi sådan set en model, der kan nå helt ud i de dele af landet, hvor friplejehjemmenes investorer ikke vil bygge eller der hvor rammebetingelserne ikke matcher de almennyttige,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Han er ikke bitter eller sur på regeringen over, at Herlev-modellen endnu ikke er godkendt.
” Vi har haft gode samtaler med alle tre partier i regeringen, men deres perspektiv er nu engang forskellige og vi har som sagt en demografi der gør, at vi ikke kan vedblive at være på standby med vores projekt. Det som har skuffet mig i det her projekt er, at Dansk Erhverv, der ofte slår på tromme for offentligt-privat samarbejde, spænder ben for en ny måde at inddrage privat kapital i plejehjemssektoren alene for at beskytte privileger hos enkelte aktører og herved tilsidesætter de samfundshensyn,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Lige nu ser han frem til udviklingsarbejdet med at få beskrevet de to alternative modeller til Herlev-modellen inden april. Her håber han så, at vi har en ældrelov, der kan give en indikation om, hvorvidt kommunens samarbejde med PensionDanmark skal bygges på den ene, den anden eller den tredje model.
