I Herlev Kommune har man i et alternativt OPP-samarbejde med PensionDanmark om fremtidens plejehjem udviklet en model, der ifølge Indenrigs- og Boligministeriet ikke kan gennemføres inden for lovens rammer. Alligevel har man fortsat projektet og solgt en grund til PensionDanmark, som aktuelt er ved at finde entreprenører til det kommende byggeri.
Det drejer sig om den såkaldte `Herlev-model´, som har skabt røre ikke kun i Herlev Kommune rent lokalpolitisk, men også på Christiansborg blandt de blå partier.
I Herlev Kommune er borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S) og hans forvaltning ifølge Berlingske beskyldt for at have tilbageholdt afgørende oplysninger om lovligheden af den alternative model for plejehjemsbyggeri.
Et velfærdspolitisk kinderæg
Også på Christiansborg finder flere folketingsmedlemmer sagen stærkt bekymrende og bruger udtryk som magtfuldkommenhed i kommunen og regeringens gradbøjning af regler efter borgmesterens partifarve, når de taler med OPS-Indsigt om sagen.
En sag hvor Herlev Kommune i anden halvdel af 2021 lancerede `Herlev-modellen´ som et andet et velfærdspolitisk kinderæg, hvor PensionDanmark for det første skal investere i en efterspurgt kommunal velfærdsopgave, dernæst skal plejedriften forblive inden for kommunens egne rammer og endelig skal modellen medvirke til, at give nogle sikre langsigtede afkast til pensionsopsparer hos PensionDanmark.
Alt sammen noget der så ud til at spille positivt med i forhold til de udfordringer, som danske kommuner står med på ældreområdet, hvor det vil være umuligt, for mange kommuner selv at få finansieret opførelsen af de mange plejehjem, som den demografiske fremskrivning antager, vi får behov for.
Udfordringen med `Herlev-modellen´ er jura. Den er ganske enkelt ikke lovlig at gennemføre på nuværende tidspunkt og det har kommunens forvaltning og borgmester vidst i mange måneder, hvilket vi på OPS-Indsigt tidligere har skrevet om i en anden artikel.
Minister ville se på muligheden for lovændringer
Det er Herlev Kommunes fortsatte vej mod at opføre et plejecenter efter en model, som boligministeriet ikke har kunne godkende, der har fået Venstres Indenrigs- og Boligordfører Heidi Bank til at kalde indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen i samråd.
”Jeg har kaldt indenrigs- og boligministeren i samråd. Det har jeg for, at få en forståelse af ministeriets og ikke mindst ministerens rolle i denne sag. Det virker nemlig påfaldende, når man fortsætter projektet i Herlev Kommune, til trods for at kommunen ved at modellen ikke er lovlig,” siger Heidi Bank til OPS-Indsigt.
Det undrer hende, at man i Herlev byråd har besluttet sig for at gennemføre en ulovlig model. Hun spekulerer derfor på om ministeren eller ministeriet på en eller anden måde har åbnet op for, at det her ville regeringen finde en løsning på.
Af den aktindsigt som OPS-Indsigt har fået, kan man se, at den tidligere minister Kaare Dybvad relativt tidligt i forløbet i 2021 skriver imødekommende til Herlev Kommune.
Her fremgår det af et brev fra ministeren til borgmester Thomas Gyldal, at Kaare Dybvad er villig til at se nærmere på, hvordan modellen kan muliggøres gennem lovændringer i samarbejde med hans kollegaer i de berørte ministerier.
”Jeg giver ikke meget for, hvis man tillader den her model på efterbevilling. Det vil være meget uskønt, hvis man som mindretalsregering ligesom lader en borgmester af ens egen partifarve køre over for rødt ude i Herlev. Det må ikke være sådan at reglerne gradbøjes alt efter partifarve,” siger Heidi Bank til OPS-Indsigt.
Om det er sket bliver muligvis afklaret ved samrådet, men det vi ved er, at ministeren gerne har ville hjælpe.
Kalder det magtfuldkomment
Hos Det konservative Folkeparti finder Mette Abildgaard, der er ældreordfører, det kritisabelt, at borgmesteren i Herlev Kommune ikke spiller med åbne kort og i tilstrækkelig grad, har fået informeret sine kollegaer i kommunalbestyrelsen om risikoen ved den her model.
”Jeg synes det er udtryk for en utrolig magtfuldkommen borgmester, som ganske enkelt har siddet for længe på posten,” siger Mette Abildgaard og fortsætter.
”Jeg finder det problematisk, at man som kommune ikke har været åben overfor offentligheden om, at det plejehjem, hvor kommunen i øvrigt har tjent penge på at sælge en grund, måske slet ikke kan blive til noget, fordi hele projektet bygger på en illusion om, at adskillige lovændringer bare lige skal ændres med hjælp fra Christiansborg,” siger Mette Abildgaard til OPS-Indsigt.
Kortslutter ideen om friplejehjem
Ingen af ordførerne er modstandere af, at pensionsselskaber som PensionDanmark investerer i vores velfærd og på den led afhjælper de trængte kommuners anlægsøkonomi.
Men sagen er for Heidi Bank principiel i forhold til, hvordan man vælger at bruge de regler vi har på plejehjemsområdet.
”Vi siger ikke, at pensionskasser ikke skal være en del af løsningen, når der investeres i nye plejehjem for at afhjælpe kommunernes anlægsbudgetter, men sagen er principiel i forhold til, hvordan man i dette tilfælde forsøger at bøje de regler vi har i forhold til friplejehjem. Og her ser det ud til at Herlevs model kortslutter hele ideen med friplejehjem som et alternativ til den traditionelle kommunale plejehjemsmodel,” siger Heidi Bank.
Hun peger dermed på en anden ting ved `Herlevmodellen´, nemlig det hun ser som de potentielle konsekvenser for plejeleverandørerne på friplejeområdet.
Hendes folketingskollega siger det mere bramfrit.
”Jeg ser det sådan, at denne model er skabt, fordi man for alt i verden ikke vil have private leverandører til at levere et alternativ til den kommunale pleje, ” siger Mette Abildgaard til OPS-Indsigt.
En trojansk hest
Det Mette Abildgaard synes er mest grotesk ved denne model, er, at hvis det Herlev Kommune virkelig ønskede sig et plejehjem, hvor kommunen sparede nogle anlægskroner ved, at lade PensionDanmank står for at afholde byggeudgifterne, så kunne man helt uden problemer have gjort det i samarbejde med nogle af de mange ikke-kommunale plejeleverandører.
” I stedet minder det mest om en trojansk hest, hvor man får det til, at ligne noget ufarligt og kendt, men i virkeligheden indeholder det en potentiel risiko for, at de private plejeleverandører over tid helt legitimt kan skubbes ud af markedet,” siger Mette Abildgaard.
Hun peger i den sammenhæng på, at kommunerne i forvejen halter langt bagud med hensyn til at skaffe borgerne et friplejehjem, så der er et reelt frit valgt i den enkelte kommune.
