Prisen for at udstykke en grund i nogle yderområder kan være højere, end den pris, som den kan sælges til. Det har fået Venstre i Billund til at undersøge, om grundene i stedet kan sælges med tab, så man stadigvæk kan udvikle og bygge nyt i de områder, der er hårdest ramt af problemet.”At udstykke en byggegrund med tilsynsafgifter, opkøb af jord og andre ting, der skal til for, at du har nogle byggegrunde, de koster stort set det samme, uanset hvor de er i kommunen. Men der er stor forskel på, hvor godt du kan sælge dem,” siger Majbrit Rasmussen (V), der er medlem af Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.Majbrit Rasmussen kommer med et eksempel på, at hvis en byggegrund har en kostpris på en halv million kroner, så er det ikke sikkert, at den kan sælges til den pris i alle områder i kommunen. Den kan måske kun sælges til 300.000.Det betyder i praksis, at kommunerne ikke kan udbygge i yderområder. Hvad er idéen i at udstykke en grund, man alligevel ikke kan sælge til prisen bagefter? Kan man ikke bare lade være med at sælge grunde i de områder?”Så kan man ikke udvikle de byer. Kan man ikke lave udvikling, så kan man lige så godt lave afvikling,” siger Majbrit Rasmussen. Byrådsmedlemmet i Billund har derfor rejst sagen hos sin partifælle Anni Matthiesen, der er kommunalordfører i Folketinget, som har taget den med videre til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S). ”Vil ministeren redegøre for årsagen til, at den enkelte udstykning af byggegrunde i kommunalt regi skal hvile i sig selv og ikke isoleret set må udstykkes med tab? Vil ministeren herunder redegøre for årsagen til, at landets kommuner ikke må udstykke byggegrunde således, at kommunens udstykninger samlet set hviler i sig selv, og der ikke tages højde for, hvorvidt den enkelte udstykning sker med tab eller overskud?,” spurgte Anni Matthiesen ministeren. Byggegrund skal sælges til markedsprisSvaret fra ministeren er, at en byggegrund skal sælges til markedsprisen. Den kan både ligge over eller under den halve million, således at en kommune både kan tjene og tabe på en byggegrund. Såfremt man har fået udstukket noget jord, som man ikke har kunnet sælge til den ønskede pris, må man således gerne sælge jorden til den pris, man kan få for jorden. Det gælder også, selvom kommunen således får et tab på salget. Problemet opstår, hvis man allerede godt ved fra starten af, at omkostninger ved at udstykke jorden er højere end den pris, man kan forvente at få for jorden. “En kommune kan dog ikke byggemodne jord, hvis kommunen på tidspunktet for byggemodningen er bevidst om, at det ikke vil være muligt at få dækket kommunens omkostninger i forbindelse med salg,” skriver Kaare Dybvad i sit folketingssvar til Anni Matthiesen. Derfor ønsker Majbrit Rasmussen, at man så på gevinst og tab ved salg af byggegrund samlet set i kommunerne, frem for at se på det fra byggegrund til byggegrund. Tønder byggemodner ikke, før en grund er solgtDet kan dog give nogle udfordringer, fortæller Michael Holst, der er direktør for teknik, klima og beskæftigelse i Tønder Kommune. “Byggemodningsomkostningerne er den samme, uanset hvor grunden ligger. Hvis en borger vil have det billigere andre steder, så skal man jo fordele den omkostning af på andre. Det er måske ikke helt retfærdigt, hvis du spørger mig som embedsmand,” siger Michael Holst.
I Tønder Kommune har de også områder som i Billund, hvor de ikke kan sælge grundene til det pris, det koster at byggemodne. Her har man i stedet valgt at samle grundene og offentliggøre dem på kommunens hjemmeside. På den måde signalerer man, at de er til salg, hvis borgeren selv er villig til at betale for byggemodningen.”Så er der nogle borgere, som måske henvender sig og siger, de gerne vil bo i Møgeltønder. De spørger, hvad det vil koste at byggemodne. Så får de et overslag. Hvis de så vil købe den, så kan de ikke gå i jorden i morgen, så skal de måske vente seks måneder, indtil arealet er byggemodnet,” fortæller Michael Holst om Tønders tilgang. “Så byggemodningen sker først, når en borger har erhvervet sig arealet.”
Venstre vil ikke lægge sig fast på en modelAnni Matthiesen slår fast over for NB-Økonomi, at det i første omgang handler om at afdække problemet. Hun står derfor ikke klar med en løsning på problemet i yderområderne. “Jeg har ikke løsningen på det her problem. Jeg har valgt at prøve at få det her undersøgt på vegne af et byrådsmedlem for at afprøve, hvad der er af muligheder,” siger Anni Matthiesen. “Det er ikke sikkert, at det kan blive anderledes, end det er.”Hun understreger, at kommunerne skal overholde reglerne, uanset hvad. Da hun ikke har det fulde overblik, vil hun derfor ikke lægge sig fast på noget på forhånd.
“Jeg tør ikke binde mig endnu for at være helt ærlig. Men det jeg har sagt, er, at jeg vil gerne prøve at afsøge mulighederne,” fortæller Anni Matthiesen.
