Danmarks store satsning på CO₂-fangst og -lagring har vakt betydelig interesse. Hele 16 selskaber har ansøgt om at blive prækvalificeret til Energistyrelsens nye CCS-pulje på 28,7 milliarder kroner.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Interessen bekræfter, at CCS der står for Carbon Capture and Storage – CO₂-fangst bliver en central brik i Danmarks klimaindsats frem mod 2030 og videre.
“Vi er meget tilfredse med den store interesse. Det viser, at vi er godt på vej til at få etableret et marked for CCS i Danmark,” siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Læs også: Der er trykket på startknappen til milliardudbud om C02-fangst
Puljen skal være med til at reducere Danmarks CO₂-udledninger med op mod 2,3 millioner ton årligt fra 2030. Det svarer til cirka fem procent af landets samlede udledninger i dag.
Tysk energiselskab har søgt prækvalificering
Midlerne uddeles gennem et konkurrencepræget udbud, hvor aktørerne byder ind med, hvor meget CO₂ de vil fange og lagre, og til hvilken pris.
Blandt tilbudsgiverne er det tyske energiselskab E.ON SE og det danske affaldsenergianlæg ARC, som er gået sammen om at ansøge puljen.
De planlægger at fange 400.000 tons CO₂ årligt fra emissioner ved Københavns energianlæg CopenHill og lagre det under jorden, forudsat at projektet godkendes, fremgår det af en pressemeddelelse.
CCS er ikke uden problemer
Men trods potentialet som staten og tilbudsgiverne går efter, rejser den massive satsning også kritiske spørgsmål. For er CCS så sikkert og effektivt, som det lover?
Først og fremmest er der en vis teknologisk usikkerhed. Selvom CO₂-fangst har været testet i årti, findes der få succesfulde fuldskala-anlæg på verdensplan. Der er risiko for, at lagret CO₂ kan sive op igen fra undergrunden, hvis geologien svigter eller overvågningen er mangelfuld.
Derudover advarer eksperter fra bl.a. IEEFA – Institute for Energy Economics and Financial Analysis mod, at CCS kan blive en “sovepude” for fossile industrier.
Teknologien risikerer nemlig at forlænge brugen af kul, olie og gas under dække af, at udledningen fanges. Derfor peger kritikere på behovet for at sikre, at CCS ikke erstatter, men supplerer den bredere grønne omstilling.
Staten kræver klimaværdi, ikke overskud
Energistyrelsen og staten forventer ikke økonomisk afkast i traditionel forstand fra CCS-projekterne. I stedet er kravet, at der leveres målbare CO₂-reduktioner per investeret krone.
Projekterne skal rapportere detaljeret og kan miste støtte, hvis de ikke lever op til målene. Det er klimaværdien, ikke profitten, der er i centrum.
Næste skridt er udvælgelse og budrunde. Energistyrelsen vil nu vurdere de 16 ansøgninger og forventer før sommer at udvælge 10 selskaber til selve budrunden.
Endelige, bindende bud skal afleveres i december 2025, og kontrakterne ventes tildelt i april 2026. CCS-puljen kræver dog endelig godkendelse fra EU-Kommissionen, før midlerne kan udbetales.
