Regeringen har besluttet, at der skal undersøges muligheder og udfordringer for, at der kan indføres privat finansiering af opførsel af plejehjem, der efterfølgende drives som kommunale plejehjem eller såkaldte Lokal plejehjem.
Det fremgår af et kommissorium for en tværministeriel arbejdsgruppe, hvor hele seks ministerier skal se på mulighederne for at genoplive tanken om en “Herlev-model”.
Herlev-modellen blev første gang beskrevet af OPS-Indsigt tilbage i efteråret 2021 som et velfærdspolitisk kinderæg, men det tog over et halvt år før modellen ramte den øvrige medieflade, hvor bl.a. Berlingske bragte et mindre tema.
Når modellen er interessant, så handler det bl.a. om at sikre væksten af plejeboliger går for langsomt også på friplejeområdet og samtidig fattes kommunerne penge ift. at bygge de mængder af boliger som prognoserne forudsiger.
Læs også: Friplejebranchen i stagnation med overskud tæt på nul
I dag kan private investorer opføre friplejehjem, men lovgivningen forhindrer, at de kan bygge kommunale plejehjem.
Arbejdsgruppen skal blandt andet undersøge, hvordan kommunale plejehjem kan drives i bygninger opført af private investorer.
Ministeren er meget klar
Men hvad sker der egentlig, når en privat investor udlejer til det offentlige, og hvordan kan det ændre sig?
Her er Ældreminister Mette Kierkgaard (M) meget klar på, hvad der ikke skal ske.
“Vi skal også være helt sikre på, at der ikke opstår ulige konkurrence mellem private investorer og det kommunale system,” siger hun til Finans.
Ekspert tænker, at det er enkelt
Klaus Ahm, der er mangeårig rådgiver og ekspert i udviklingen af friplejeboliger, finder ministerens udtalelse interessant.
“Jeg ser med interesse, at Mette Kierkegaard er fokuseret på, at der ikke må opstå ulige konkurrence mellem private investorer og det kommunale system, og det vil for mig at se betyde tre ting. Man må man bl.a. kigge ind i de forskellige finansieringsvilkår, deponeringsreglerne og friplejeboligloven, for at se hvad man kan lave af ændringer,” siger han til OPS-Indsigt.
Klaus Ahm tænker, at det i virkeligheden måske er relativt enkelt, samt at arbejdsgruppen potentielt kan ende et sted, hvor friplejeloven kan ændres, så friplejebygningerne også vil kunne huse kommunale plejeoperatører, lige så vel som de i dag huser private, kommercielle eller fondsejede operatører.
“Og så får man potentielt også den mulighed, at friplejebygningerne kan huse de nye lokal plejehjem,” siger han.
Det vil sige man slår to fluer med et smæk og giver kommunerne flere valgmuligheder. Man åbner op for Herlev-modellen, hvor plejedriften er fuldstændig kommunal og så Lokal-plejehjem, hvor plejedriften er semi-kommunal med egen bestyrelse, men kommunalt ejet.
Det bør her bemærkes, at da Herlev-modellen rullede i medierne, var man meget optaget af, at dyrke de lovgivningsmæssige besværligheder på social og boligområdet, der forhindrede Herlev-modellen, men nu kan de måske vise sig, at med et enkelt greb i friplejeboligloven, kan gøre modellen mulig.
