Kommunernes Landsforening (KL) opfordre regeringen til at fastsætte nationale retningslinjer for kommunernes nødberedskab.
”Det er bedre, at vi får nogle ensartede retningslinjer, end at vi hver især skal sidde og opfinde vores egne retningslinjer. Det er langt mere effektivt, og det tror jeg også er langt mere trygt for borgerne,” siger Johannes Lundsfryd (S), der er formand for KL’s klima- og miljøudvalg til ritzau.
Men trods KL’s opfordringer afviser beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) at lave nationale regler:
“Jeg kan kun opfordre kommunerne til, at leve op til det ansvar de har – nemlig at sørge for at de også har et beredskab, der kan håndtere opgaven i en krisesituation. Det er grundlæggende kommunernes ansvar,” siger han.
Han vil gerne være med til at give kommunerne bedre rådgivning og vejledning. Men han vil ikke sætte regler op der ensretter kravene til kommuner, man skal kunne lave nødberedskaber på forskellig vis i forskellige kommuner, lyder det.
Store forskelle på kommunernes beredskab
Men på trods af friheden så viser en rundspørge fra DK Nyt viser dog, at mange kommuner enten savner klare planer eller afventer nationale retningslinjer. Kun 34 af 82 kommuner har en plan for at indkøbe og sikre forsyninger til plejehjem og bosteder i tre døgn uden strøm og vand.
Samtidig svarer 21 kommuner, at de venter på nationale anbefalinger, før de tager beslutning om deres beredskabsplaner.
Direktør for velfærd og kultur i Hørsholm Kommune, Jan Ramanthan Dehn, sætter ord på problematikken:
”Vi fægter i blinde, og vi er endnu ikke gearet til at kunne klare et helt plejehjem i tre døgn. Hvis der ikke snart kommer en national udmelding, går vi selv i gang.”
I Syddjurs Kommune er botilbud som plejehjem blevet bedt om at fylde lagrene med alt fra pandelamper til plastikbestik, så beboere og personalet kan klare sig uden strøm, vand og varme i tre dage.
Det borgmester, Michael Stegger Jensen (S), til Danmarks Radio.
“I stedet for at stå med håret i postkassen to minutter i lukketid, hvis der sker et eller andet, at vi så via god planlægning kan sikre, at vi er godt forberedte, synes jeg, er det mindste, vi kan gøre.”
Ekspert: et alvorligt problem
Men hverken det man gør i Hørsholm eller i Syddjurs er forkert. Kommunerne behøver nemlig ikke følge nogen som helst standarder. De kan bare gøre som de selv vurdere bedst.
Ekspert i beredskab og samfundssikkerhed, Rasmus Dahlberg, ser den manglende nationale koordinering som et alvorligt problem:
”Serviceniveauet under en krise bør ikke afhænge af, hvor i landet du bor. Og det er en konsekvens af fraværet af nationale retningslinjer. Kommunernes budgetter er forskellige, og beredskabet kommer derfor i direkte konkurrence med andre kommunale prioriteringer. Og dér taber beredskabet ofte.”
Sverige har valgt en anden vej
I Sverige er nødberedskabet organiseret anderledes. Her har Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB) udarbejdet nationale retningslinjer, som kommunerne skal følge. Dette sikrer en ensartet og effektiv håndtering af krisesituationer, samtidig med at kommunerne har frihed til at tilpasse deres beredskab lokalt.
De svenske retningslinjer omfatter blandt andet:
- Krav til kommunernes beredskabsplanlægning
- Regler for samarbejde mellem stat og kommuner
- Uddannelse og øvelser for kriseberedskabspersonale
- Information til borgerne om egenberedskab
Til gengæld har Danmark ingen nationale krav til, hvordan kommunerne skal sikre forsyninger i en krise. Der er heller ikke krav om, at nybyggede plejehjem skal have særlige vandbeholdere eller nødgeneratorer. Alt dette overlades til den enkelte kommune.
Hvorfor overlader Danmark ansvaret til kommunerne?
Det logiske spørgsmål er, hvorfor Danmark ikke følger Sveriges eksempel og skaber fælles minimumsstandarder for beredskab?
Ministeren begrunder det med kommunernes frihed, men i praksis betyder det, at nogle kommuner står langt bedre rustet end andre. Og når krisen rammer, kan borgerne ende med vidt forskellige sikkerhedsniveauer – afhængigt af deres postnummer.
Kommunerne ønsker klare nationale rammer. Eksperterne mener, det ville være en fornuftig løsning. Og erfaringer fra Sverige viser, at det kan fungere i praksis. Alligevel holder regeringen fast i, at hver kommune må klare sig selv.
