En opgørelse sendt fra Finansministeriet til Ritzau viser, at staten var 300 millioner kroner fra at nå deres mål med at spare på eksterne konsulenter.
Det fremgår af en artikel i Børsen.
Men faktisk ser det ikke nær så godt ud. For selvom opgørelsen viser, at regeringen fra 2019 til 2023 har sparet 700 millioner kroner på de eksterne konsulenter, så er der udgifter, som man ikke medregner.
Regeringens regnestykke fungerer således.
I 2019 blev der brugt 5,9 milliarder kroner på eksterne konsulenter, men i 2023 var tallet 5,2 milliarder kroner. – Målet var, at man skulle ned på 4,9 milliarder.
Det interessante er her, at opgørelsen viser, at staten brugte mere end 600 millioner kroner på juridisk bistand til udbyttesagen og det tal er ikke indehold i de 5,2 milliarder kroner, hvilket betyder, at staten efter al sandsynlighed er tæt på ikke at have sparet en krone på eksterne konsulenter.
Medregner vi de 600 millioner kroner, har regeringen brugt 5,8 milliarder kroner på eksterne konsulenter og dermed godt på vej til at være en milliard kroner fra målet.
Det er her værd at bemærke, at reduktionsmålene med at spare en milliard skattekroner skulle være opnået med udgangen af 2023.
Besparelser på eksterne konsulenter blev første gang italesat af Socialdemokratiet under valgkampen i 2019 og blev siden har det været et mål for de efterfølgende regeringer.
Læs også: Kommuner og regioner skulle spare milliarder på konsulenter, men ingen følger op
