Kommunerne baserer deres beregninger af driftstilskuddet til private vuggestuer på en model, hvor et hul i loven betyder, at de private vuggestuer gennemsnitligt får et tilskud på 686 kr. mindre pr barn om måneden end de kommunale konkurrenter. Det fremgår af en undersøgelse udarbejdet af Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), som OPS-Indsigt har adgang til.
”Vi har foretaget denne undersøgelse, fordi den helt enkelt og gennemskueligt viser, hvordan dagtilbudslovens regler kan medvirke til at skævvride grundøkonomien for private vuggestuer. Konkurrencen bliver enorm ulige, hvis du i gennemsnit som privat vuggestue får omkring 8000 kr. mindre om året pr barn,” siger Tanja Krabbe og fortsætter;
”Ganger du det tal op med 10, 20 eller 30 børn, så er der tale om en voldsom ulighed mellem en kommunal og en privat. Helt konkret betyder det færre penge til personale i de private vuggestuer, men samtidig har vi samme krav som i de kommunale.”
Beregningsmodellen betyder altså ifølge Tanja Krabbe, at private vuggestuer reelt ikke har mulighed for at levere samme normering som kommunale vuggestuer, hvis forældrebetalingen skal være den samme. Det sidste vender vi tilbage til.
Magi og rovdrift
Tanja Krabbe peger på, at 85 procent af udgifterne i en vuggestue går til personale og selvom regnestykket ser lidt forskelligt ud hen over landet, alt efter hvor mange dagplejepladser der i kommunen, så viser beregninger fra DLO, at forskellen i kommunernes udmøntning typisk har en værdi, der svarer til mellem 18-27 færre medhjælpertimer på en stue med 12 børn.
”Her kan altså potentielt mangle en medhjælper i ugens travleste timer, hvis det ikke var, fordi private dagtilbudsledere var så gode til på magisk vis at styre deres økonomi,” siger Tanja Krabbe.
Det magiske ved de private dagtilbud handler bl.a. om den iværksætterånd, hvor ledere, bestyrelser, forældre og lokalsamfund lægger en masse gratis arbejdskraft. Det er ganske enkelt nødvendigt for dem, at de kan kapitalisere den drivkraft, som mange politikere taler om, befinder sig i civilsamfundet.
”Men øver man rovdrift på de frivillige, så stopper det på et eller andet tidspunkt og det jeg hører fra de private er, at vi er ikke langt derfra. Netop derfor er det væsentligt, at politikere som venstres formand Troels Lund Poulsen, der ønsker at frisætte dagtilbudsområdet, får øjnene op for den ulige konkurrence, der hersker på det her område,” siger Tanja Krabbe.
Ikke klar over tilskudsforskellens størrelse
Hos netop Venstre har partiets børne- og undervisningsordfører Anni Matthisen inden for den seneste tid haft flere drøftelser om emnet, da vi henvender os og bl.a. foreligger, hvor meget mindre 80 procent af kommunerne udregner tilskuddet til, ved at blande udgifterne fra kommunale dagplejer med udgifterne fra kommunale vuggestuer.
” Men jeg har ikke været klar over, at der var SÅ store tilskudsforskelle! Jeg mener helt klart, at vi skal ændre på dette – da vi ellers risikere at flere og flere private dagtilbud lukker og at forældrene dermed får færre valgmuligheder! Og det frie valgt er hjerteblod for Venstre,” siger Anni Matthiesen til OPS-Indsigt.
For Tanja Krabbe ligger løsningen lige til højrebenet. Politisk kan man nemlig med nogle enkle greb fjerne muligheden for at sammenblande udgifter til dagpleje og vuggestuer, når kommunerne beregner nettodriftstilskuddet til private vuggestuer. Man kan nemlig sikre en mere reel ligestilling af de forskellige former for dagtilbud ved at ændre et ”kan” til et ”skal” i dagtilbudsloven.
Det handler om lovens §36 stk. 3. der angiver, at hvis driftstilskuddet beregnes lavere end de gennemsnitlige budgetterede netto-driftsudgifter, kan driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så det svarer til udgiftsniveauet. Lovgiver skal blot udskifte ”kan” med ”skal”.
Selv få hundrede kroner gør en forskel
Men helt ærligt, hvis man ser hen over det kort som OPS-Indsigt har udarbejdet, og tager lidt op i helikopteren, så er det jo ikke alle kommuner, der presser de private vuggestuer lige meget. Så er det ikke lidt at skære alle over en kam?
Man kan jo se, at der er mange steder, særligt på Sjælland, findes kommuner der i mindre grad ”underbetaler” de private vuggestuer. Her ligger en del kommuner på under 3000 kr. pr barn om året.
”Bare et par hundrede kroner pr barn pr måned i mindre betaling, gør jo en himmelvid forskel, hvis regningen sendes videre til forældrene i form af øget selvbetaling, for at kunne have deres barn i privat vuggestue og få den samme vare, som de ville få i det kommunale system,” siger Tanja Krabbe.
Hun mener, at det vil have en stor betydning for konkurrencen og det frie valg, fordi forældrene allerede betaler så meget som de gør. I mange kommuner har man nemlig allerede hævet forældrebetalingen til det maximale, så hvis du i forvejen, som i Faaborg Midtfyn betaler omkring 4000 om måneden for en vuggestueplads, så kan få hundrede kroner godt have en negativ effekt.
Skubber i retning af A og B-hold
I Faaborg-Midtfyn har vi talt med Laila Baltersen, der bl.a. driver Nr. Lyndelse Børnehave og Vuggestue.
”Jeg får næsten en kvart million kroner mindre end mine kommunale kollegaer, som driver en 46 børns vuggestue i gåafstand,… forestil dig lige, hvordan de vil tage det, hvis jeg satte den bare 200 kr. op om måneden,” siger hun i et længere interview, hvor hun blandt andet peger på, at det her ikke er et almindeligt marked og hvordan hun de senere år har klaret sig trods underskud.
”Når økonomien er så stram, som den er uden reel ligestilling med de kommunale vuggestuer på det økonomiske felt, så er de private på et tidspunkt nødsaget til at hæve forældrebetalingen for at kunne ansætte personale, så de kan følge med de krav, der er i bl.a. aftalen om minimumsnormeringer,” siger Tanja Krabbe
Det vil på sigt skubbe i retning af et A og B-hold ”Og det er ikke godt, særligt ikke i landdistrikterne, hvor de private ofte er lokalt forankrede og den eneste vuggestue. For dem som ikke har økonomisk råd, vil det bare blive mere unødig transport for børnefamilierne,” siger Tanja Krabbe.
Det vil det så ikke i Faaborg-Midtfyn, men Laila Baltersen peger også på, at det vil skubbe i retning af et A og B-hold, hvis de private begynder at hæve forældrebetalingerne.
For hendes eget vedkommende ligger den kommunale konkurrent i gåafstand til samme forældrebetaling, så hun vurdere også, at det blive de forældre med mest økonomisk overskud, der bliver hængende. Derfor vil hun ikke sætte forældrebetalingen op lige nu.
”Jeg kan godt se, at det kan blive enden på det hele, men lige nu satser vi på opbakningen blandt forældrene,” siger Laila Baltersen, samtidig med, at hun understreger, at det med at skaffe opbakning blandt forældrene er lettere sagt end gjort.
Læs også: Privat dagtilbud får en kvart million kroner mindre end de kommunale
