Ekspertudvalgets rapport om det specialiserede socialområde giver anledning til en række spørgsmål hos en del aktører, som ikke umiddelbart besvares via rapporten.
OPS-Indsigt har derfor talt med professor Torben Tranæs, der har stået i spidsen for regeringens Ekspertudvalg, om de perspektiver han og udvalget har haft, samt nogle af de iagttagelser deres undersøgelse har medført.
Læs også: Tranæs-rapport er præget af kommunale bias, og peger i retning af monopol
”Vores udgangspunkt er, at det regelsæt vi har ifb med det kommunale selvstyre og en rammelov i form af serviceloven udfordres af budgetloven, som binder nogle meget forskellige serviceområder sammen i en fælles udgiftsbegrænsning og den konflikt har vi først opdaget de senere år, fordi budgetterne er begyndt at binde kommunerne mere,” siger Torben Tranæs til OPS-Indsigt.
Han peger på, at §138 i Serviceloven er en krumtap i det kommunale selvstyrer, der giver kommunerne retten til, at kommunerne fastsætter og udøve lokale serviceniveauer.
”Det er blevet meget vanskeligt at efterleve, fordi man via budgetloven har en fælles budgetramme for alle landets kommuner, på tværs af velfærdsområder der er almene som skoler og børnehaver, og så områder hvor behovsudmålingen er individuel og konkret eksempelvis på det specialiserede socialområde,” siger Torben Tranæs og fortsætter;
”Her er det vores vurdering, at man har tabt nogle grundlæggende styringsrammer, som er en forudsætning for det kommunale selvstyre ved at indføre budgetloven og det bør man gøre noget ved.”
Forstår ikke manglende interesse
Torben Tranæs forklarer, at da man indførte budgetloven var effekten så kraftig de første år, at ingen kommuner turde bruge alt det man godt måtte af skræk for sanktionerne. Det vil sige man sparede, der hvor man kunne. Resultatet er den problemstilling vi sidder med nu.
”Jeg har meget svært ved at forstå, at der ikke er en meget stor interesse, for at få afklaret det her, men det er der ikke. Budgetlovens effekt er ikke noget, der interesserer ret mange i branchen og det kan man have sine spekulationer om hvorfor, men i udvalget synes vi, at det er helt nødvendigt at få en sammenhængende model tilbage på sporet,” siger Torben Tranæs.
Det kommunale selvstyre på spil
Men hvorfor arbejde på, at få noget på sporet, når omkring en femtedel af alle kommunerne i forvejen formår at holde budgettet?
Kunne man ikke bare lade de bedste af kommunerne lærer de øvrige kommuner at ramme budgettet?
Torben Tranæs anerkender, at kommunerne hele tiden arbejder på at lærer af hinanden. ”Men det med at kunne få budgetterne til at holde, er ikke det samme som, at man styrer ift det lovgiver oprindeligt har tænkt skulle være de faglige og kvalitetsmæssige muligheder for de enkelte borgere,” siger han og fortsætter:
”Kommunerne holder budgetloven og når året er omme, så passer pengene, men spørgsmålet er om man kan fører en servicepolitik på dette område? Det vil sige en politik for service, hvor politikkerne sætter standarden inden for den kommunale selvstyresramme, hvor det er meningen, at der skal være muligheder for at træffe beslutninger for de enkelte kommuner,” lyder det fra Torben Tranæs.
For ham er spørgsmålet, om lokalpolitikerne har den frihed de har i kraft af det kommunale selvstyrer, ”eller om det er de centrale budgetprioriteringer, der via budgetloven sætter sig igennem på en måde, så man faktisk ikke har muligheden for selv at træffe en beslutning?” spørger Torben Tranæs.
Modernisering og præcisering af serviceloven
Derfor har man i Ekspertudvalget taget sig tid til at gå tilbage og læst lovbemærkningerne til den eksisterende lovgivning på socialområdet. I den sammenhæng har man fundet nogle ting som er svære at forstå, bl.a. fordi der er nogle meget brede formuleringer omkring hvornår, det er borgeren kan have et frit valg af botilbud.
”Der er for eksempel afgørelser og principmeddelelser fra Ankestyrelsen, hvor ordlyden ”ikke væsentligt dyrere” har ført til en vurdering af, at en økonomisk fordyrelse på 20-25 pct. ikke er væsentligt dyrere,” siger Torben Tranæs og fortsætter:
”Det er jo ikke en udfordring, når det kun drejer sig om én borger, men med ligebehandlingsprincippet in mente og en stadig større søgning, så er 20 – 25 pct. en relativ upræcis ramme. Derfor foreslår vi en modernisering og præcisering af serviceloven ift gældende ret, så det bliver mere klart, hvad borgeren har at holde sig til.”
Han peger på, at det naturligvis er en politisk afgørelse om hvor brede man vil have de her fortolkningsrammer i fremtiden, men udvalget lægger op til, at man gennemskriver og kigger loven igennem for kendte knaster.
”Vi lægger ikke op til ændringer i det helt store og slet ikke, at medarbejderne skal ændre praksis ift faglige og økonomiske hensyn, når de træffer deres afgørelse,” understreger Torben Tranæs.
Bedre muligheder for Socialtilsynet
Mads Roke der er direktør for LOS har tidligere overfor OPS-Indsigt peget på, at der er et modsætningsforhold i rapportens anbefalinger, hvor man på den ene side ønsker lokale kvalitetsbaserede serviceniveauer og samtidig svækker Socialtilsynenes kvalitets- og kontrolfunktion.
Torben Tranæs har godt forstået, at flere aktører ser ekspertudvalgets anbefalinger som en svækkelse af socialtilsynene.
”Men det er bestemt ikke sådan, at vi ser det. De skal have bedre muligheder for at gøre deres arbejde, så de kan udføre deres virke, der hvor de forventer, der er en risici og problemer frem for at gennemføre en masse automatiske tilsyn. Det forestiller vi os kunne give et bedre social tilsyn,” siger Torben Tranæs.
Samtidig peger han på, at de her anbefalinger også vil betyde, at botilbuddene skal bruge færre ressourcer på besøg, ”navnlig alle dem der har vist, at de er gode til det, vil kunne frigøre tid til borgere og udvikling,” slutter Torben Tranæs.
Læs også: Marked
