I en tid med voksende globale trusler, klimahændelser, ukontrollerede strømafbrydelser i europæiske lande og cyberangreb foreslår Dansk Industri (DI), at Danmark styrker sit nationale kriseberedskab ved at importere elementer fra det finske totalforsvar.
I centrum står et konkret forslag: standby-kontrakter med private virksomheder, der skal sikre hurtig adgang til samfundskritiske ressourcer, når krisen rammer.
Men standby-kontrakterne er kun ét ud af 11 konkrete anbefalinger i DI’s nye beredskabspolitiske udspil “Kriser kommer aldrig belejligt”. Udspillet præsenterer en bred vision for, hvordan Danmark skal gøre sig mere modstandsdygtig over for alt fra cyberangreb til klimahændelser og hybride trusler.
“Vi må se i øjnene, at vi lever i en verden, hvor risikoen for kriser vokser,” siger Morten Høyer, politisk direktør i DI i en pressemeddelelse og fortsætter; “Danskerne skal være sikre på, at forsyningen af vand, mad, energi, medicin og andre vigtige fornødenheder hurtigt kan genetableres, hvis der kommer nedbrud.”
Finsk forbillede med dokumenteret effekt
DI peger specifikt på Finlands National Emergency Supply Agency (NESA) som forbillede. Den finske model er karakteriseret ved tæt koordinering mellem stat, kommuner og virksomheder, og indebærer blandt andet:
- Obligatoriske beredskabsplaner i særligt kritiske sektorer
- Officielle samarbejdsaftaler med private virksomheder om produktion og lagre
- Regelmæssige øvelser og deling af trusselsinformation
- Mulighed for at virksomheder kan mobiliseres ved væbnede konflikter eller nationale nødsituationer
I Danmark er sådanne samarbejder kun spredt og i begrænset omfang – fx i dele af forsvars- og teleområdet.
Politisk opbakning til den finske tilgang
Den finske tilgang har ikke kun erhvervslivets bevågenhed. Tidligere i år underskrev Danmarks minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, og Finlands indenrigsminister, Mari Rantanen, en hensigtserklæring om tættere samarbejde om civilt beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
“På visse områder er Finland et godt stykke foran os, når det kommer til civilbeskyttelse og samfundssikkerhed, så vi kan lære meget af dem i det store arbejde med at robustgøre det danske samfund,” udtalte ministeren i et presseopslag.
Standby-kontrakter: Et moderne vinterberedskab
DI foreslår, at danske myndigheder senest i 2026 skal have sendt udbud ud for standby-kontrakter inden for bl.a.:
- Energi- og vandforsyning
- Fødevarer og medicin
- Transport og logistik
- IT- og cybersikkerhed
- Vagt og sikkerhed
- Klima- og kystsikring
Kontrakterne skal baseres på en såkaldt cost-plus-model, hvor virksomheder afregnes efter deres direkte omkostninger plus et tillæg, der dækker risiko og eventuelle ekstraomkostninger ved kort varsel.
”Vi kender modellen fra vinterberedskabet,” siger Høyer. ”Hvis sneen falder, rykker snerydningen ud – vi vil have samme sikkerhed, hvis et cyberangreb eller en oversvømmelse rammer landet.”
En bred vision for fremtidens beredskab
Ud over standby-kontrakterne foreslår DI også:
- Oprettelse af en Erhvervslivets Beredskabsstab, der skal spille en fast rolle i krisestyring
- Øget deling af fortrolig trusselsinformation med nøglevirksomheder
- Genindførelse af krisestyringsøvelser på tværs af offentlige og private aktører
- Etablering af et stærkere psykologisk forsvar mod misinformation og påvirkningskampagner
- Udarbejdelse af en samlet national beredskabsplan, som går på tværs af sektorer
DI’s udspil bygger på erkendelsen af, at kriser i stigende grad rammer hele samfundet – og at privat og offentlig sektor er gensidigt afhængige i håndteringen af moderne trusler.
“Hvis krisen rammer, skal vi ikke opfinde løsninger fra bunden. Vi skal kunne trykke på en knap og aktivere den nødvendige kapacitet,” siger Høyer.
KLIK HER FAKTA: Hvad er standby-kontrakter?
- Kontrakter mellem myndigheder og virksomheder
- Virksomheder forpligter sig til at stille ressourcer til rådighed i krisetilfælde
- Bruges bl.a. i Finland og USA
- DI ønsker dem udbredt i Danmark inden 2026 som led i et samlet beredskabsløft
