Mens store private virksomheder ofte er blevet kritiseret for at tryne mindre leverandører med alt for sene betalinger, viser det sig, at staten, som på en lang række områder er landets øverste myndighed, er en endnu dårligere betaler.
Det kan man læse i en artikel i Berlingske. Her peger flere erhvervsorganisationer på, at når offentlige myndigheder overskrider de betalingsfrister, de selv har sat, kan konsekvenserne være fatale for små og mellemstore virksomheder.
Ifølge en undersøgelse fra Intrum går der i gennemsnit 70 dage, før virksomheder får betaling fra det offentlige. Det er mere end dobbelt så lang tid som en række danske europaparlamentarikere fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne netop har stemt for, sammen med et flertal af parlamentet, når det drejer sig om betaling mellem virksomheder.
Her har man sat grænsen til 30 dage. Til sammenligning betaler private virksomheder efter i gennemsnit 58 dage.
Påfører virksomhederne en risiko
De lange betalingsfrister er ikke bare en gene. De kan være decideret livstruende for mindre firmaer, der kæmper med likviditet og ikke har samme økonomiske buffer som større aktører. Og ironisk nok kan staten kræve momsbetaling af penge, virksomheder endnu ikke har modtaget fra staten selv.
Erhvervsorganisationen SMVdanmark, har gentagne gange advaret om situationen. Ifølge direktør Jakob Brandt kan konsekvenserne ikke overvurderes:
“Når staten ikke betaler sine regninger, påfører man virksomhederne en risiko og skaber den farligste situation for erhvervslivet, man kan,” lyder det fra Brandt, der henviser til en europæisk rapport, hvor 25 procent af konkurser tilskrives sene betalinger,” siger han til Berlingske.
Minister anerkender forbedringspotentiale
En beretning fra Statsrevisorerne afslører, at 11 procent af ministeriernes fakturaer blev betalt for sent i 2023 – og særligt Forsvarsministeriet udmærker sig negativt. Her blev hele 24 procent af fakturaerne betalt for sent, hvilket kostede statskassen 4,3 millioner kroner i renter og rykkergebyrer.
Erhvervsminister Morten Bødskov ønsker ikke at forholde sig direkte til kritikken, men udtaler i et skriftligt svar, at “Danske virksomheder skal have deres betalinger til tiden”.
Han understreger, at Danmark generelt har en god betalingskultur, men anerkender, at der er plads til forbedring i det offentlige.
Har afvist at lovgive, men..
Henrik Hyltoft, vicedirektør i Dansk Erhverv, mener dog, at staten bør tage et større ansvar, netop fordi den er en så dominerende kunde i markedet:
“Staten er en kæmpestor kunde for mange private virksomheder, og det gør i sig selv, at de har en særlig forpligtigelse til at opføre sig pænt og ordentligt.”
Problemet er ikke bare administrativt – det er også politisk. Hvor regeringen tidligere har afvist at lovgive om kortere betalingsfrister virksomheder imellem, stemte danske EU-parlamentarikere som sagt i april for et direktivforslag om maks. 30 dages betalingsfrist.
Kritikere ser regeringens modstand som symptomatisk: Man tager ikke problemet alvorligt – måske fordi man selv er en del af det. I stedet for at gå foran som et godt eksempel, halter staten efter.
