Skip to main content

For syv måneder siden skiftede Altiden den administrerende direktør i Danmark ud med Ulla Tansen, der kom fra en stilling som Operational Excellence Officer i Ambea OPEX. Den vender hun nu tilbage til den første maj.

Det oplyser Ulla Tansen overfor OPS-Indsigt.

Læs også: Svensk omsorgsleverandør skifter atter ud i direktionen

Hun erstattes af Trine Mottlau, der bliver ny administrerende direktør i Altiden fra den 1. maj.

”Med Trine Mottlau som ny direktør i Altiden sikrer vi en langsigtet stabil løsning, idet er anerkendt for sin strategiske indsigt, operationelle ekspertise og evne til at gennemføre komplekse transformationer i politisk følsomme miljøer”, siger Mark Jensen, CEO Ambea, der ejer Altiden.

Ansættelsen af Trine Mottlau dokumenterer på mange måder rygtet i branchen om, at Ulla Tansen kun var midlertidigt udstationeret i Danmark.

Et sammensat CV

Trine Mottlau er uddannet jordemoder og et kendt ansigt i dele af sundhedsvæsnet med en lang ledelsesmæssig erfaring, der strækker sig over de seneste 15 år inden for både den offentlige og private sundhedssektor i Danmark.

Hun kommer fra en stilling i “Det nære sundhedsvæsen” i Region Sjælland og har tidligere været viceberedskabsdirektør hos Region Hovedstadens Akutberedskab og hospitalsdirektør hos Aleris-Hamlet Hospitaler.

“Jeg ser meget frem til at blive en del af en virksomhed, der hver dag gør en forskel for mennesker med behov for omsorg, pleje, nærvær og faglighed. Jeg har stor respekt for det arbejde, der allerede er lagt,” siger Trine Mottlau.

Trine Mottlau understreger, at hun er ydmyg over for den opgave hun skal i gang med som administrerende direktør, hvor opgaven bl.a. er at bygge videre på det fundament, de værdier og den vision Altiden og Ambea står for.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind