I en tid hvor debatten om ældremad ofte er præget af bekymringer om underernæring og kvalitet, skiller én aktør sig markant ud på det danske marked for såkaldt “ældremad”.
Der er naturligvis tale om Det Danske Madhus, der med leverancer til 93 af landets kommuner er den største private måltidsleverandør til ældre.
Virksomheden spiller dermed en central rolle i både at sikre frit valg og næringsholdige måltider til en voksende ældrebefolkning, men samtidig også levere varen så bæredygtigt som muligt.
Borgerne og den grønne agenda
Siden loven om frit valg i 2003 gav borgerne mulighed for frit at vælge leverandør af madservice, har Det Danske Madhus opbygget en landsdækkende infrastruktur, der i dag leverer 120.000 måltider om ugen til cirka 20.000 kunder.
Det svarer ifølge Ældresagens tal til ca 50 pct. af de hjemmeboende, som er visiteret til balancerer virksomheden hver dag henmadservice via kommunen.
Med andre ord Det Danske Madhus og deres 350 medarbejdere balancere dagligt på en knivsæg mellem individuelle behov, traditioner, ernæringskrav og politiske trends.
”Vores mission er at lave god, hjemmelavet mad, som vækker appetitten hos de ældre – og det skal naturligvis være mad, der er passende og nærende,” siger direktør Søren Vilmand i et nyhedsopslag.
Han understreger, at ældre borgere er bevidste forbrugere, der benytter deres frie valg, især hvis maden bliver for grøn.
”Vi skal den vej, men maden skal smage, som de ældre kender det,” lyder det
Grøn omstilling med respekt for smagen
Det Danske Madhus har længe arbejdet med at gøre maden mere bæredygtig uden at gå på kompromis med ældres præferencer. Eksempelvis har man med succes testet karbonader med 12 procent kartofler – uden at det går ud over smag eller udseende.
Det handler om at finde en balance, hvor maden både vækker appetitten og bidrager til den grønne omstilling.
Læs også: Den største leverandør af ældremad opkøbt af tysk firma
Siden de nye ejere – den tyske fødevarekoncern apetito – kom til i 2022 er bæredygtighed rykket endnu højere op på dagsordenen. Det gælder både madens indhold, CO2-aftryk, emballage og transport.
Ernæring er ikke bare mad – det er livskvalitet
Men den politiske virkelighed handler om andet end C02 aftryk. Ifølge Ældreministeriet er op mod 60 procent af de ældre i risiko for fejl- og underernæring.
Ældreminister Mette Kierkgaard har netop derfor – parallelt med indførelsen af helhedsplejen i ældrereformen – ønsket at styrke indsatsen mod fejl- og underernæring i ældreplejen med fire nye indsatser.
Det drejer sig bl.a. om smagspaneler og styrket opsporing, som skal gøre det lettere at sikre en sund måltidskultur.
”Når så mange af vores ældre er i fare for fejl- og underernæring, skal vi naturligvis handle,” udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Hun peger på vigtigheden af at skabe en helhedspleje, hvor måltidet ikke blot ses som ernæring, men som en social og livskvalitetsskabende faktor.
Mad skal anrettes
Mad til ældre er og bliver et følsomt emne. Søren Vilmand påpeger, hvordan debatten hurtigt kan blive unuanceret – især når kritikere vurderer madens kvalitet direkte fra plastbakker, uden at tage højde for servering, duft og præsentation.
Han opfordrer politikere til at møde kokkene og ernæringsfagligt personale, og selv smage maden, før dommen fældes.
”Vi ser ind i en fremtid med flere ældre og større behov for personlig tilpassede måltider. Derfor får vi virkelig brug for dygtige fagfolk som ernæringsassistenter og diætister,” siger han.
Derfor opfordrer madhuset altid sine kunder (kommuner og private velfærdsleverandører) til at dække bord og servere maden på en tallerken, hvor de kan se og dufte den. Måske med en skive citron eller et drys persille.
