Et kommissorium for en tværministeriel arbejdsgruppe afslører, at hele seks ministerier og otte organisationer skal se på perspektiverne og mulighederne for privat finansiering af opførsel af plejeboliger, der efterfølgende drives som kommunale plejehjem eller lokal-plejehjem.
“I vores optik er der slet ikke behov for en ny model a.la. Herlev-modellen. Det som vi har behov for er større sikkerhed for de eksisterende modeller omvendt øges usikkerheden, hvis vi vedbliver at tilføje nye modeller uden, at vi har sikret de gamle, siger branchedirektør Morten Jung.
Han er sammen med syv andre udpeget til en referencegruppe, der løbende skal løbende bidrage med viden og perspektiver til selve arbejdsgruppen.
Læs også: Ny arbejdsgruppe om privat byggeri af plejeboliger kan slå to fluer med et smæk
For Morten Jung er det i virkeligheden rimelig simpelt. Kommunerne skal blot sikre transparente takstberegninger, det øger sikkerheden for investorerne i friplejebranchen.
Hos OK Fonden er administrerende direktør Ulrik Ahrendt-Jensen alvorligt bekymret.
“Jeg har først for nyligt konstateret, at man skulle have denne her arbejdsgruppe, men jeg synes det her er rigtig ærgerligt,” siger han til OPS-Indsigt.
Mindre frit valg og dyrere
Men er der ikke noget om snakken med, at friplejeleverandørerne har trykket så meget på bremsen til plejehjemsbyggeriet, at staten bliver nødt til at finde en løsning, så man kan få gang i byggeriet af alle de plejehjemspladser vi mangler?
Læs også: Genoplivning af Herlevmodel – Et wake up call for friplejeleverandørene
“Sådan er der sikkert nogen der vil anskue det, men virkeligheden er jo bare, at meget handler om at man, og her tænker jeg kommunerne, har skabt usikkerhed omkring blandt andet takstberegningerne. Det skulle man hellere gøre noget ved,” siger Morten Jung og fortsætter:
“Hvis du slipper en ny Herlev-model løs på markedet, så skaber du ikke en løsning men øget usikkerhed, da både friplejehjemsbyggerier og de almennyttigt byggede plejehjem risikerer at blive fravalgt af kommunerne og det kan på sigt godt gå hen og få konsekvenser for borgerens frie valg.”
Ulrik Ahrendt-Jensen, er bekymret for, at vi med en ny type af Herlev-modellen vil gå ind i en fremtid, hvor vi ikke har et tilstrækkeligt diversificeret udbud af plejeboligtilbud.
“Det kan helt klart få konsekvenser for det frie valg. Det er muligt, at det kan betyde noget for lokalplejehjems-modellen, men for friplejesektoren er der helt klart en risiko,” siger han til OPS-Indsigt.
Morten Jung peger desuden på, at Herlev-modellen rent samfundsøkonomisk bliver dyrere end de to andre modeller (Friplejebyggeri og alment byggeri).
Så han forstår slet ikke iveren, for, at man skal gå ned af denne gade, hvor man i det hele taget kunne have løst udfordringerne ved at skabe øget sikkerhed for investorerne. Fem for at skabe nogle nye udfordringer.
Økonomien bør belyses for alle modeller
Men hvad forventer Morten Jung at få ud af arbejdet i referencegruppen?
“Arbejdet er godt i gang og vi er jo mange om bordet og jeg ser det sådan, at vi kan kun løse udfordringer med de mange plejehjemspladser som vi mangler, hvis vi går sammen på tværs af sektorerne og gør eksisterende løsninger endnu bedre, med færre risici for investorerne,” siger han og tilføjer:
”Åbner vi for privat finansiering af kommunale plejecentre, så vil pensionsmidlerne flyde i retning af de byggerier, hvor risiko er lavest. Det betyder ikke kun, at det bliver sværere for friplejeboligleverandørerne, men også at lokalplejehjem ryger med i faldet.”
Ulrik Ahrendt-Jensen, der ikke sidder referencegruppen har det lidt på samme måde
“Selv om jeg ikke ved, hvordan man vil udforme en evt. model, kan jeg godt frygte, at det her vil være at kaste benzin i retning af mere kommunalt byggeri, der tager aktivitetspotentialet fra de selvejende og de private investorer,” siger han.
Morten Jung forventer, at man i referencegruppen også får belyst, hvordan økonomien hænger sammen i de eksisterende modeller og de økonomiske konsekvenser ved nye modeller.
“Ellers frygter jeg, at de eneste der står tilbage som vindere, bliver pensionskasserne, der risikofrit kan låne penge til kommunerne, mens de ældre står tilbage som tabere, uden et reelt frit valg og hvor den frie og lige konkurrence om at levere den bedste kvalitet i ældreplejen ryger ud med badevandet,” siger han.
