Rigsrevisionens beretning nr. 11/2024 om regionernes drift af ambulancer tegner et klart billede af et område i udvikling, men også med betydelige udfordringer, som en livsvigtig del af det danske beredskab, hvor man i 2023 sendte ca. 460.000 ambulancer ud til akutte hændelser.
Set gennem brillerne for offentligt-privat samarbejde viser beretningen både potentialet ved hjemtagning og outsourcing, men også behovet for bedre styring, klare standarder og stærkere kontraktopfølgning.
På vores søstermedie Regional-Indsigt har vi analyseret regionernes mangfoldige svar på Rigsrevisionens kritik, men ser vi på rollen som ordregiver for både offentlige (egne) og private leverandører, så er regionernes performance ganske enkelt ikke i top.
Spørgsmålet er naturligvis, hvad vi kan lære af beretningen og regionernes svar på kritikken, når det gælder samspillet mellem offentlige og private aktører?
Hjemtagning som strategisk redskab
Alle fem regioner har valgt at hjemtage dele af ambulancedriften som led i en udbudsstrategi. Rigsrevisionen skriver: ”Regionerne havde en forventning om, at de ved selv at byde på ambulancedriften kunne skabe øget konkurrence og dermed få lavere priser, end hvis de ikke havde budt”.
Læs også: Overtagelse af ambulancedrift koster på bundlinjen
Dette er et klassisk OPS-greb, hvor den offentlige aktør ikke alene fungerer som ordregiver, men også som markedsaktør, hvor man strategisk forsøger at skabe eller øge markedsdynamikken. I Region Nordjylland medførte dette ifølge regionens høringssvar en besparelse på ca. 26 mio. kr. årligt.
Flere regioner understreger, at hjemtagning ikke alene handler om økonomi, men også om robusthed og innovationskraft. Som Region Sjælland skriver: “at tilvejebringe en øget regional indsigt, driftserfaring og større organisatorisk robusthed for regionens egne ydelser samt grundlag for udvikling af kvalitative tiltag på det præhospitale område.”
Læs også: Hjemtagelse af ambulancetjeneste koster region millioner i ekstra byggeudgifter
Men strategisk hjemtagning forudsætter styring og transparens. Her svigter flere regioner. Rigsrevisionen påpeger fx:
”Region Midtjylland har ikke fulgt op på regionens udgifter til ambulancedriften, så det kan opgøres, om de har holdt sig inden for den pris, der var besluttet ved udbuddet”.
Klik her – Indblik i regionernes utilstrækkelige håndtering som ordregiver
| Område | Problemer i samarbejdet | Eksempler / Citater | Konsekvenser |
| 1. Driftstid | Manglende overholdelse af aftalt driftstid hos både private og regionale leverandører | “Region Nordjylland anerkender […] at hverken regionen eller PreMed A/S […] har leveret den aftalte driftstid.” (kilde) | Underbemanding og risiko for længere ventetider |
| 2. Mobiliseringstid | Flere regioner og private leverandører overholder ikke kravene | “Region Hovedstaden erkender, at mobiliseringstiden ikke har været tilfredsstillende.” (kilde) | Risiko for forsinket akut hjælp, svækket patientsikkerhed |
| 3. Kontraktopfølgning | Mangelfuld kontrol og asymmetrisk håndhævelse af krav (særligt mod egne enheder) | “Akutberedskabet […] ikke pålægges en bod for overskridelse af mobiliseringstid.” (kilde) | Skæv konkurrence, lavere forbedringspres på egne operatører |
| 4. Økonomisk opfølgning | Manglende dokumentation af om driften holder sig inden for de aftalte budgetter | “Region Midtjylland […] kan ikke opgøre, om regionen har holdt sig inden for den pris.” (kilde) | Uigennemsigtighed, risiko for ineffektiv ressourceanvendelse |
| 5. Data- og fejlregistrering | Manglende systematisk korrektion af tekniske fejl i driftsdata | “Akutberedskabet i langt mindre grad […] har fokuseret på at korrigere overskridelser […] grundet fejl på udstyr.” (kilde) | Svækket grundlag for læring, benchmarking og kvalitetsforbedringer |
| 6. Fælles kvalitetsstandarder | Fravær af nationale standarder for ambulancedriftens kvalitet og effekt | “Der er ingen fælles standarder for kvalitet eller effekt specifikt for ambulancedriften i de 5 regioner.” (kilde) | Uensartethed, svækket tværregionalt samarbejde og sammenlignelighed |
| 7. Uens krav til leverandører | Private leverandører underlægges bodssystem, mens egne enheder ofte er undtaget | “Region Hovedstaden […] ikke systematisk korrigerer fejl […] da der ikke er økonomisk sanktion.” (kilde) | Underminerer incitamenter og tillid til hjemtagning som reel konkurrent |
De private leverandører klarer sig bedre – men hvorfor?
Et andet tydeligt træk i beretningen er, at private leverandører generelt overholder kravene bedre end de regionale operatører. ”De private leverandører har generelt været bedre til at overholde kravene end regionerne selv”, konstaterer Rigsrevisionen. Det gælder bl.a. krav til driftstid og mobiliseringstid.
Dette kan skyldes flere faktorer: Erfaring, specialisering og incitamenter er nøgleord.
Private aktører er vant til at arbejde under kontraktretligt pres og med klare bodsbestemmelser. I modsætning hertil står nogle regioners egne operatører, som fx Region Hovedstadens Akutberedskab, der ifølge eget svar
”ikke pålægges en bod for overskridelse af mobiliseringstid”.
Regionen tilføjer dog, at der er sket betydelige forbedringer: “Over undersøgelsesperioden er mobiliseringstiden blevet væsentligt forbedret, hvilket tydeligt fremgår af data, der er fremsendt til Rigsrevisionen.”
Region Nordjylland anerkender i deres svar, at hverken de eller deres private leverandør har levet op til alle krav, men fremhæver, at de har fulgt op og iværksat initiativer som ekstra elevoptag og incitamentsaftaler for at forbedre driften. “Ude af drift-tiden har i januar og februar 2025 udviklet sig i positiv retning,” skriver regionen.
Manglen på fælles standarder – en barriere for læring og udvikling
Rigsrevisionen påpeger, at ”der er ingen fælles standarder for kvalitet eller effekt specifikt for ambulancedriften i de 5 regioner”. Dette gør det svært at sammenligne leverandører, evaluere kvalitet og skabe udvikling på tværs af aktører.
Fra et OPS-perspektiv er det en alvorlig barriere. Fælles mål og opfølgning på resultater er fundamentale elementer i moderne, værdibaserede indkøbsmodeller. Uden sammenlignelighed og tværregional transparens undermineres konkurrencen og muligheden for at lære på tværs.
Flere regioner forsøger dog at tage initiativ:
Region Sjælland har afholdt en tværregional workshop i januar 2025 med det formål, “at skabe et fælles afsæt for en kvalitetsramme, som skal være gældende nationalt” og Region Syddanmark fremhæver, at deres kommende kontrakt vil inkludere audit og monitorering efter Den Syddanske Kvalitetsmodel.
Læs også: Responstiderne for ambulancer i Region Syddanmark ligger under målet
Kontraktstyring og opfølgning halter – især ved egne operatører
Beretningen afslører en vigtig asymmetri i kontraktopfølgningen. Regionerne stiller krav til private leverandører og opkræver bod, men er ofte mere lempelige over for egne enheder.
Region Hovedstaden skriver fx, at Akutberedskabet ikke systematisk korrigerer fejl i registrering af mobiliseringstid, fordi der ikke er økonomisk sanktion.
Dette skaber uens konkurrencevilkår og udhuler incitamentet for forbedringer internt. Samtidig svækker det troværdigheden af hjemtagningen som en reel konkurrent, hvis de interne enheder ikke mødes med samme krav og konsekvenser som de private aktører.
Rigsrevisionens beretning og regionernes svar på kritikken viser, at offentligt-privat samarbejde om ambulancedrift rummer stort potentiale – men at realiseringen af dette kræver professionel styring, fælles standarder og en kontraktpraksis, hvor alle aktører mødes med samme forventninger og konsekvenser.
Regionerne har med hjemtagningen skabt nye muligheder, hvor de er i konkurrence med den private sektor, men det kræver at kontrakterne bliver forvaltet med den nødvendige stringens og gennemsigtighed.
