Skip to main content

En ny sammenslutning har set dagens lys i beskæftigelseslandskabet. Det mundrette navn er: SAPA – Sammenslutningen af Private Aktører på social og beskæftigelsesområdet. 

Med ambitioner om at højne kvaliteten, styrke samarbejdet og skabe større politisk indflydelse, inviterer netværket nu alle private aktører og leverandører til Kick Off den 30. april 2025 hos Jobindex A/S, det fremgår af et opslag på LinkedIn.

Brancheforeningen er stiftet af virksomhederne Tiponi og Vita Mea, og bakkes op af en række markante profiler fra feltet. SAPA skal fungere som et fagligt og værdibåret fællesskab for aktører, der arbejder med beskæftigelse og social indsats.

“Vi har længe ønsket at skabe et fagligt netværk på tværs af private aktører, hvor vi sammen kan udvikle eksisterende strukturer, nye arbejdsmetoder og redskaber,” udtaler Tina Christensen, beskæftigelseschef i Tiponi i en pressemeddelelse.

Vil være en betydelig samarbejdspartner

Hun forventer, at man sammen kan skabe forandring og forme fremtiden inden for social- og beskæftigelsesområdet.

Visionen er både at sikre etisk forankring, høj faglig standard og at blive en stærk stemme i den offentlige debat.

Ifølge Kirsten Ipsen, direktør i Vita Mea, handler SAPA også om at gøre en forskel for de mennesker, som området arbejder for:

“Vi vil være en betydelig sparringspartner for kommunerne, politikere og beslutningstagere – og en kilde til inspiration og innovation.”

Advisory Board og opbakning

Brancheforeningen bygger på seks bærende værdier: ligeværdighed, ansvarlighed, kvalitet, innovation, samarbejde og etik.

SAPA har allerede oprettet et Advisory Board, som bl.a. tæller Malene Gregaard Wilsly (Jobindex), Lene Frees (HK’s A-kasse), Daniel Myrup (JobHelp Solutions), Samiya Mille Damiri (Concere) og Christian Weis Højfeldt (Praice).“En sådan samling af kræfter vil kunne skabe større transparens for brugerne af private aktører og sikre et fælles fundament af etiske standarder og bedste praksis,” skriver Lene Frees i et opslag på LinkedIn, hvor hun glæder sig over at være en del af det nye samarbejde.

Du kan læse mere om SAPA her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind