Regeringen har besluttet, at muligheder og udfordringer skal undersøges for, at der kan indføres privat finansiering af opførsel af plejehjem, der efterfølgende drives som kommunale plejehjem.
Med andre ord er Herlev-modellen tæt på at blive genoplivet kun tre måneder efter, at Thomas Gyldal Petersen stoppede som borgmester i Herlev Kommune, hvor han som borgmester var blevet næsten synonym med den omstridte model.
Læs også: Ny arbejdsgruppe om privat byggeri af plejeboliger kan slå to fluer med et smæk
Hos brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) er man ikke i tvivl om, hvad man ønsker af den arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat
“Vi håber, at udvalgsarbejdet vil gøre, at de lovgivningsmæssige benspænd for pensionsselskabers byggeri af plejehjem til kommunal drift bliver fjernet,” siger Troels Hauer Holmberg, som er chefkonsulent i F&P til Seniormonitor.
Behov for et boost
I kommissoriet for den arbejdsgruppe som regeringen har nedsat, står der ikke præcis noget om, hvad der er baggrunden for, at man nu afdækker denne mulighed for at få endnu en modeltype ind i plejehjemssektoren.
Men meget af årsagen skal nok findes i, at det endelig er ved at gå op for politikerne, at de ikke vil nå deres mål fra 2024 om, at der frem mod 2030 skal ske en fordobling i antallet af alternativer til kommunale plejeboliger svarende til ca. 3.000 nye boliger i form af friplejehjem og lokalplejehjem.
Ikke mindst den sidste ejerform har behov for ilttilførsel, hvis den skal udvikle sig til andet end en politisk parentes. Her har TV2 fornyligt afdækket, at kun tre kommuner har planer om i fremtiden at et se i retningen af et Lokal Plejehjem
Antallet af friplejebyggerier i stagnation
Men hvorfor pokker har pensionsselskaber og investorerne ikke blot buldret derudaf på den lovgivningsmæssige landeveje, der er lagt for friplejeleverandørene og bygget de efterspurgte boliger?
Læs også: Friplejebranchen i stagnation med overskud tæt på nul
Ser man på statistikken er det voldsomt tydeligt, at antallet af friplejebyggerier er gået ned og står nærmest i stampe og samtidig er der ikke sket en tilsvarende vækst på den kommunale side.
Og det er faktisk lidt af et problem, for friplejeleverandørerne har ellers været dem, der ind til for ganske kort tid siden stod for det meste af væksten.
Flere friplejeleverandører har desuden over de senest år klaget voldsomt og haft nogle gevaldige stridigheder med kommunerne om prisfastsættelse af taksterne for plejen, som har været medvirkende årsag til den afmatning, vi har oplevet på markedet for byggeri af friplejeboliger.
Friplejeleverandørerne har ganske enkelt og forståeligt trykket på bremsen, ud fra flere betragtninger, men en af dem har handlet om risiko.
Læs også: Konkurrencerådet giver Frederikssund Kommune påbud i sag om friplejetakst
Kommunerne en sikker lejer
Ser vi det lidt fra bygningsudviklernes og investorernes side, må de sidste år have været næsten en ørkenvandring, så her kan man måske godt forstå, at flere til baggrund giver udtryk for, at de nu hellere vil udvikle og investerer i bygninger til en kommune end en privat plejeleverandør, der ofte giver udtryk for deres usikkerhed ved markedet.
Har du en ansvarlig kommune der investerer, er blandt de værste ulykker, at de kan stå med en plejemæssig møgsag, men det kommer ikke til at påvirke din risiko som bygningsejer, for at lejeren går konkurs, fordi der i en periode er mindre søgning til et kritiseret plejehjem. Kommuner kan nemlig ikke gå konkurs.
På den anden siden, så kan en møgsag presse en friplejeleverandør så meget, at du skal til at genforhandle dine lejekontrakter, fordi de potentielt ikke kan betale deres regninger, fordi belægningen er gået ned efter en møgsag.
En æra kan være slut
En genoplivning af Herlev-modellen er derfor et wake-up-call for de fleste friplejeleverandører om, at nu bliver konkurrencen anderledes, for en ny Herlev-model giver potentielt investorerne større sikkerhed for deres investering.
Det er måske også en af grundene til, at både Dansk Erhverv og Dansk Industri gennemgående har udtrykt kritik af Herlev-modellen, for nogle af deres medlemmer (ikke alle) risikere at miste et “sikkert markedspotentiale”.
Men spørgsmålet er om friplejeleverandørerne mister så meget markedspotentiale?
For selv om man indfører en Herlev-model, så vil der hvis vi ser på det stigende plejeboligbehov og krydre det med det kommunale landskab geografisk, økonomisk og politisk stadig være god plads til friplejeleverandørerne.
Men det er et signal om at fremtiden og den unikke markedsposition, hvor fripleje var den eneste type leverandør, der kunne levere pleje i privatejede bygninger kan være slut.
