Inden for den sidste måned har man kunnet iagttage, hvordan tre private segmenter, inden for fagforeningen Danske Fysioterapeuter der har 12.000 medlemmer, er skallet af.
Resultatet er tre nye foreninger, der i konkurrence med Danske Fysioterapeuter vil repræsentere hver deres medlemsgruppe.
Klinikejerne, de selvstændige og medarbejderne på det private fysioterapeutiske område.
Læs også: Et lille marked for fagforeninger går fra en til fire aktører på under en måned
Bevægelsen er interessant af flere årsager. For det første spiller fysioterapeutiske indsatser en stor rolle på sundhedsområdet og med et blik på sundhedsreformen, bliver opsplitningen af den gamle fysioterapeutiske fagforening, Danske Fysioterapeuter rigtig interessant.
Endelig er et af de helt grundlæggende elementer i offentligt-privat samarbejde medarbejderne, og lige her ser vi nu de privatansatte medarbejdere forlade Danske Fysioterapeuter.
Råbt op i mange år
Men hvorfor forlader medlemmerne en fagforening med mere end 100 års historie?
For at få svar på det spørgsmål har vi sat formanden for den nye fagforening, Signe Børsting, stævne.
“Vi har råbt op i Danske Fysioterapeuter i mange år, men der var ikke lydhørhed, så vi er gået ud fordi, der ikke var vilje til at lave overenskomster og sikre rimelige og holdbare forhold for de ansatte på det private område,” siger hun til OPS-Indsigt.
OPS-Indsigt har i en anden artikel talt med formanden for Danske Fysioterapeuter om bl.a. den kritik, som Signe Børsting rejser og hendes perspektiv er lidt anderledes.
Tilbage til FH
Situationen er den, at Signe Børsting sammen med nogle kollegaer på rekordtid har stiftet og skabt Fysioterapeuternes Fagforening, der hurtigt indgik en aftale om at blive forankret under Serviceforbundet i regi af FH. Modsat Danske Fysioterapeuter, der i 2020 trådte ud af FH og skiftede til Akademikerne (AC).
Hos Fysioterapeuternes Fagforening har man i øjeblikket to fokusområder. At få skabt nye overenskomster og sikre ordnede forhold for de ansatte .
“Vores målgruppe er ganskevist de ansatte, men på det her område er der en gråzone. Vi har nemlig dem, vi kalder indlejere. Det vil sige de lejer et lokale i en privatklinik med eget cvr.nr, men i virkeligheden kan mange af dem betragtes som pseudoansatte,” siger Signe Børsting.
OPS-Indsigt har tidligere dækket sagen omkring Intervarer og Nemlig.com, der blev beskyldt for pseudo-ansættelser for et par år siden og derved kom i konflikt med 3F om kontraktsvilkårene for chaufførerne. Den konflikt førte til at Intervarer i en periode mistede flere kontrakter med det offentlige.
Har øje på pseudo-ansættelser
Signe Børsting forklarer over for OPS-Indsigt, hvorfor de såkaldte “indlejere” i mange sammenhænge kan betragtes som ansatte, fordi de ikke har deres eget logo, får pålagt bestemte arbejdstider og altså passer ind i en klinik som enhver anden ansat.
“Det her er noget, som har udviklet sig hen over de sidste 10 -15 år. Tidligere var klinikkerne mindre, men de er vokset sammen med markedet. Mange steder er der tale om pseudo-ansættelsesforhold, så det er en af de områder, vi kommer til at arbejde med, men lige nu har vi hænderne fulde. Blandt andet med at modtage nye medlemmer, sagsbehandle og få etableret overenskomster med arbejdsgivere,” siger Signe Børsting.
Hun fortæller, at efter stiftelsen af Fysiterapeuternes Fagforening er arbejdsgiverne begyndt at henvende sig for at få ordnede forhold.
“Danske Fysioterapeuter har ikke en egentlig overenskomst for praksisansatte. Her opererer man i stedet med en basiskontrakt, som kun har status af en privatretlig aftale. Ifølge Danske Fysioterapeuters egen stikprøveundersøgelse fra 2023, får 44 pct. af de praktiserende fysioterapeuter ikke den løn og pension, de har ret til. Det kommer oveni, at de privatansatte har en ret dårlig kontrakt, der ligger 100.000 kr. efter de offentligt ansatte,” fortæller Signe Børsting.
Ulige vægt i indflydelsen
Tilbage ved udgangspunktet om, hvorfor man har valgt at stifte et alternativ til Danske Fysioterapeuter, så mener Signe Børsting, at det handler om det fokus man har haft i Danske Fysioterapeuter, hvor arbejdsgiverne har haft for meget at skulle have sagt og for lidt indflydelse for de ansatte.
” Ser du på medlemstal fra Danske Fysioterapeuter, så fylder klinikejere og arbejdsgivere omkring 3. pct., men de sidder på 25 pct. af repræsentantskabets pladser. Det er et klart tegn på en ulige vægtning. Det var også en af årsagerne til, at det forslag, vi stillede om overenskomst, ikke blev vedtaget,” vurderer Signe Børsting.
Situationen var nemlig den, at hun og seks andre stillede et forslag på repræsentantskabsmødet om, hvorvidt man skulle “smide arbejdsgiverne” ud af foreningen, så man fik en mere adskilt model.
Signe Børsting erkender, at hun nu står med flere modparter, efter at der også er blevet stiftet to nye brancheforeninger for henholdsvis selvstændige og klinikejere.
“Men hos Danske Praktiserende Fysioterapeuter, som har meldt sig ind hos SMVdanmark ønsker man ligesom os ordnede forhold,” så jeg ser frem en mere gennemsigtig og reel udgave af den danske model,” siger Signe Børsting.
OPS-Indsigt har i en anden artikel et interview med bl.a. næstformanden for Danske Praktiserende Fysioterapeuter, hvad det er de ønsker sig.
