Varer produceret i Danmark emballagers ifølge Danmarks Statistik skønsmæssigt i 240.000 ton plastik årligt, som virksomhederne leverede sammen med deres egentlige produkter, hvad enten det er dansk møbeldesign, lamper, elektronik eller hvad du nu måtte købe til dit hjem.
Tallene for plastiks anvendelse bliver meget større, når vi ser på hvor meget der bruges på at pakke fødevarer ind, for slet ikke at tale om, hvor meget af det her plastik, der ikke bliver indsamlet via de kommunale affaldsordninger og i stedet havner i verdenshavene.
Her udledes der på verdensplan ifølge et fakta ark til Folketinget og Aarhus Universitet tæt på15 millioner tons plastik om året. Det sku svarer til en lastbil i minuttet og fortsætter udviklingen, vil vi i år 2050 have mere plastik end fisk i verdenshavene.
Det vi skal huske om plastik er, at det på mange måder også er et produkt, vi hverken kan leve med eller leve uden. Det er stort set umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen fungere uden plastik, som er helt afgørende i forhold til mange af de apparater og behandlingsmetoder, vi har i dag. Moderne hospitaler er i den forstand grundlagt med plastik og det vil være mere end svært, at skrue teknologien tilbage i tid til fx 80-erne, hvor undertegnede blev uddannet som sygeplejerske og vi brugte langt ”mindre” plastik til gengæld autoklaverede vi i et væk diverse flasker og utensilier.
Minder om husholdningsfilm
Men hvordan skaber man så et alternativ til plastik med de samme egenskaber og uden den dystre forureningsside, som plastik har?
En del af den problematik har tre innovatører sat sig for at løse. De arbejder ganske enkelt med, en bionedbrydelig ”plastikformel” der kan kompostere.
” Der er tale om et biomateriale, der minder om husholdningsfilm. Vi kalder det ikke plastik, fordi det forvirrer folk. Vores materiale kan ikke genanvendes sådan som konventionel plastik kan og det skal heller ikke sorteres med plastikaffaldet, men kan gå ud sammen med dit madaffald,” siger Gorm Leo Carstensen. Han er Co-Founder og CTO i startupvirksomheden Yngvik.
Baseret på industrielt affald
Sammen med hans to kollegaer har Gorm Leo Carstensen de sidste to år arbejdet på at fremstille det, som man kalder polymer ved hjælp af madaffald, der modsat plastik kan opløses naturligt i jord, og vand, uden at efterlade spor.
”Vores polymer ligner plastik og kan bruges som emballage, eller, som klæbemiddel, hvilket giver os en bred anvendelse på markedet,” fortæller Gorm Leo Carstensen.
Yngviks polymer er baseret på industrielt affald fra bryggerier og sukkerproducenter, og bl.a. har de en aftale med Carlsberg, som producerer tonsvis af bioaffald hvert år.
”Ved at bruge industrielle fødevareproducenter i vores forsyningskæde sikrer vi stabilitet, ligesom vi adresserer de konsekvenser, der er forbundet med landgrabbing, og tab af biodiversitet, i forbindelse med produktionen af bio-baserede varer,” siger Gorm Leo Carstensen.
DTU`s innovations hub satte skub i processerne
Men hvad kan denne her film bruges til, som Gorm Leo Carstensen og hans kollegaer arbejder så dedikeret på.
”Vores produkt kan pakke møbler og tøj ind. Vi valgte tidligt at gå uden om fødevareindustrien, fordi reguleringen og standarderne for emballagens renhed er meget højere, når det drejer sig om fødevare, så i første omgang fokuserer vi på andre brancher som eksempelvis møbelbranchen, men vi har ikke opgive drømmen om at komme ind i fødevareindustrien,” siger Gorm Leo Carstensen.
Men hvor langt er Yngvik fra en produktion og hvordan hænger finansieringen sammen?
”Det har gået rigtig stærkt siden, vi blev en del af DTU Skylab, som er en innovations hub, hvor vi kan bruge deres laboratorium, og sådan som det ser ud lige nu forventer vi, at der vil gå tre år inden vores produkt er på markedet,” siger Gorm Leo Carstensen.
Han fortæller videre, at de indtil nu er blevet finansieret via softfunding, fra bl.a. Bioinnovations instituttet. Det vil sige finansiering, hvor de ikke har skulle afgive ejerskab i forbindelse med fundingen.
Et marked på over 30 milliarder euro
Yngvik er ikke de eneste der i disse år arbejder på at udvikle alternativer til plastik, som kan mere end en rispapirspose til madaffald, men vi kommer også til, at skulle betale mere for bionedbrydelige folier end for traditionel plastik, forventer Gorm Leo Carstensen.
”Det biobaserede folie kommer forventeligt til at være fire gang så dyrt som tilsvarende plastik eller ca. 30 kr. kg. Det er den markedspris, vi forsøger at lægge vores omkostninger inden for,” siger han til OPS-Indsigt.
Det marked som Yngvik kigger ind i forhold til indpakningen af tørlagrede varer, vurderes at være et verdensomspændende marked på 33,3 milliarder €. Alene i Tyskland estimerer virksomheden, at der ligger et potentielt marked for bionedbrydelige folier på 412,7 millioner euro.
På konferencen `Klar til fremtiden i morgen´, som afholdes den 29. februar, præsentere Yngvik deres løsning, hvor de er blandt de nominerede til titlen; ‘Årets Genvinder 2024’.
Du kan læse mere om Yngvik og deres projekt her.
