“Vi er på vej mod et A- og et B-hold, hvor børn i Danmark ikke har lige adgang til velfærd, og bremser vi ikke for denne her udvikling, så frygter vi, at det kommer til at betyde, at flere dagtilbud i Danmark må dreje nøglen om i fremtiden,” advarer direktøren for paraplyorganisationen FOBU, Claus Thykjær.
Han mener, at kommunerne trodser loven og diskriminerer børn ved ikke at give det samme tilskud til selvejende og private dagtilbud, som man får i det kommunale. ”Og hvis vi ikke sikrer lighed, så går vi glip af den nytænkning fra civilsamfundet, vi har brug for som samfund,” siger han.
Hans indstilling er interessant, for i regeringsgrundlaget nævner man ikke mindre end ti gange civilsamfundet som en form for løftestang i frisættelsen af den offentlige sektor. Det er hvad enten, det er i forhold til bestyrelser på de kommunale plejehjem, eller man ønsker, at udarbejde en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet.
Alle børn har i dag ifølge Dagtilbudsloven ret til at få et lige tilskud fra kommunen, uanset om det er forvaltningen, forældrene eller private aktører, der driver deres vuggestue eller børnehave. Men det er denne lighed, som Claus Thykjær mener er under pres fra kommunernes spareknive.Her strammer man så at sige rebene af styring og økonomi omkring de ikke-kommunale, så man risikerer at de ikke kommunale udsulter mener Claus Thykjær.
Senest har Frederiksberg Kommune ved årets budgetforhandlinger haft et ønsker om at skære i administrationstilskuddet til selvejende og private daginstitutioner ned til 1,5 %, selvom man i årevis har opereret med et mindsteniveau på landsplan på 2,1 %. I Hvidovre Kommune er det allerede en realitet.
De 2,1 procent er i forvejen langt under, hvad kommunen selv administrerer for, fortæller Claus Thykjær, der tidligere har været kommunaldirektør. Han skønner, at Frederiksberg Kommunes administration af institutioner ligger på omkring 10%.
Behov for lighed mellem ejerformer
“Det er ikke kun administrationstilskuddet, der udregnes skævt. Et andet eksempel er bygningstilskuddet, hvor en af vores institutioner i et konkret tilfælde blev snydt for 65.000 kroner om året i 8 år. Det er rigtig mange penge, man kunne have brugt på børnene til for eksempel en udvidelse af en legeplads,” konstaterer Claus Thykjær.
Han peger på, at kommunerne også har udviklingsmidler i særpuljer, som selvejende og private institutioner ikke har adgang til, og når det gælder støtte til børn med særlige behov, går mange midler også udenom private og selvejende børnehaver og vuggestuer.
“Vi bliver nødt til at se på ligheden nu, hvis vi ønsker, at børnene også skal have tilbud, som forældrene er med til at bestemme over – som i de selvejende institutioner – eller som er privat ledede” lyder opråbet fra Claus Thykjær.
I Gentofte er syv lukningstruede
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan der er massive forskelle i tilskud mellem kommunerne, som tyder på at det for kommunerne kan være svært, at få indregnet alle omkostninger.
Samtidig har vi bragt en undersøgelse fra CEPOS der viser, at alene forældrenes mulighed for at vælge et alternativ til de kommunale dagtilbud øger deres generelle tilfredshed med alle kommunens institutioner.
Det står i kontrast til en igangværende proces i Gentofte Kommune. Her går man helt anderledes til værks, idet syv ud af ni lukningstruede dagtilbud i forbindelse med kommunens kapacitetstilpasning er selvejende. Det fremgår af et referat og procesplan fra det politiske udvalg, hvor lukningerne lige nu er sendt i høring med henblik på endelig beslutning sidst i november.
Et hårdt slag for frisættelsen
Formand for menighedsbørnehaven Linden i Københavns Kommune, sognepræst Andreas Christensen, forstår heller ikke, hvorfor kommunerne ikke sætter større pris på de selvejende institutioner:
“Kommunerne har til gode at forstå, at vi er en berigelse og ikke en belastning. Vi påtager os et medejerskab, og det kan godt være, at det er lidt bøvlet for kommunerne, at vi gør det på vores egen måde, men det er jo der innovationen kommer fra,” siger Andreas Christensen.
Hovedparten af de forældreledede ikke-kommunale institutioner i Danmark ligger i København, Frederiksberg og Gentofte, ”og derfor er det også opsigtsvækkende, når Gentofte Kommune nu som led i en »kapacitetstilpasning« har besluttet at lukke primært selvejende dagtilbud,” skriver repræsentanter for SelvejeDanmark og Dansk Erhverv i et debatindlæg i Berlingske.
De mener, at tendensen handler om noget mere. For selvom løsningen i Gentofte, kan se fornuftig ud fra rådhuset, bør beslutningen ses i et større perspektiv, hvor konsekvensen på sigt bliver en kommunalisering af dagtilbuddene i hele landet.
“Det bliver et hårdt tilbageslag for frisættelsen, hvis vi ser, at de dagtilbud civilsamfundet er involveret i må lukke ned. Hvis vi virkelig ønsker nytænkning, så må vi altså som samfund prioritere de tilbud, der har friheden til at gå nye veje,” lyder det fra Claus Thykjær.
