Ved årsskiftet træder loven om minimumsnormeringer i kraft på dagtilbudsområdet. Forberedelsen har været undervejs siden Folketingets vedtagelse i 2021, men nu bliver udrulningen sat på hold i forhold til de private dagtilbud.
Det sker, fordi børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) her i efteråret vil gennemføre et lovindgreb, der ifølge flere aktører kan skubbe til en A og B-holdssituation.
Ministerens indgreb betyder nemlig, at op mod 600 private dagtilbud fritages for kravet om minimumsnormeringer frem til 2025, hvorved de private dagtilbud ikke er berettigede til at få del i de milliarder, som er afsat fra 2024 og frem ifølge aftalen om minimumsnormeringer.
Indgrebet bunder i, at kommunerne selvom lovkravet har været undervejs i flere år, reelt ikke har fundet en gangbar metode til at beregne minimumsnormeringerne på.
I flere kommuner har man tænkt sig, at bruge tal fra Danmarks Statistik, men det har den udfordring, at det normeringstal der så fremkommer, vil være historisk, hvor et lovkrav handler om hvordan normeringen ser ud aktuelt og fremadrettet og ikke i for halvandet år siden.
Det har fået medlem af Folketinget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) til at spørge ministeren om han vil sikre, at der udarbejdes en alment anvendelig formel for beregning af normeringer, som kan bruges af alle kommuner og af de private daginstitutioner?
I sit svar konstaterer Mattias Tesfaye, at der er udfordringer med det kommende lovkrav for så vidt angår privatinstitutioner, men i kommunerne vil kravet være fastholdt selvom, det har vist sig svært at beregne minimumsnormeringerne.
Bekymret for fortællingen om de private
”Vi synes det er fornuftigt, at man udskyder kravet om minimumsnormeringer for private dagtilbud indtil man har en opgørelsesmetode, som kan anvendes af de private,” siger Tanja Krabbe.
Hun er sekretariatschef i Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)
Hun og DLO har arbejdet intenst gennem de seneste mange måneder for at skabe klarhed over efterlevelse af lovkravet om minimumsnormering for private daginstitutioner.
Hos ejerlederen af det private dagtilbud Aurora i Gladsaxe, Denice Valentin, illustrere lovindgrebet den kommunale inkompetence. Hun taler som formand for Spifo, der er en forening af selvejende og private dagtilbud:
”Desværre kan udsættelsen af minimumsnormeringer for private pga. kommunernes inkompetence få det til at lyde som om, at de private ikke ønsker minimumsnormeringer, hvilket er langt fra sandheden. De private tilbud tilbyder allerede en bedre normering, og for mange af os har det været grunden til, at vi har startet vores dagtilbud, fordi vi ville sikre gode normeringer, omsorg og tryghed,” siger Denice Valentin til OPS-Indsigt.
Vil stilles lige med de kommunale
Når Tanja Krabbe er godt tilfreds med resultatet, handler det ikke om, at de hos DLO har en agenda om, at de private dagtilbud skal smutte uden om lovkravet.
”Det skal være helt klart, at vi gerne leverer høje normeringer og det gør vores institutioner også. Det er sådan set det vores forældre måler os på, ellers havde de jo fravalgt os, men når der så er et lovkrav om minimumsnormeringer, så er det nødvendigt, at vi fx kan få en vejledning der tydeligt fortæller, hvordan vi skal regne vores normeringer ud, så vi som minimum lever op til lovgivningen og det har vi ikke fået at vide,” siger Tanja Krabbe.
De private dagtilbud står nemlig gerne på mål for deres normeringer, ”Men vi skal bare stilles lige med de kommunale. Det vil sige. Det som de kommunale skal levere, skal vi naturligvis også levere, men vi skal bare vide hvordan vi regner normeringerne ud, og så kunne vi i øvrigt også tænke os at få det samme tilskud som de kommunale,” lyder det fra Tanja Krabbe.
Et muligt værktøj
Hos DLO efterspørger man altså en konkret vejledning, som gør det muligt at beregne normeringerne, for den findes ikke i dag, selvom lovkravet har været undervejs i flere år.
Denice Vallentin peger på, at der allerede findes et muligt værktøj, som ministeren og kommunerne kan gribe fat i, når man skal beregne normeringerne. Det kræver dog, at den bliver anerkendt af parterne.
”Jeg og andre private ildsjæle anbefaler, at både kommunale institutioner, selvejende og private institutioner benytter forældrebevægelsens omsættertabel, så den reelle normering bliver klar for forældrene,” siger Denice Vallentin.
Hun synes, at det er trist, at der ikke er gennemsigtighed og lighed i tilskud og beregningsgrundlag fra kommunernes side, så de private ikke kan få vished om, hvilke tilskud de får og hvilken normering de skal have.
”Det virker uigennemtænkt og uprofessionelt. Samtidig synes jeg, at det er urimeligt for både forældre, børn og private tilbud, at minimumsnormeringerne beregnes som et gennemsnit på kommunalt plan, mens det skal beregnes på institutionsniveau for private institutioner,” siger Denice Vallentin.Læs også: Kommunernes beregning af tilskud til private dagtilbud svinger voldsomt
Denice Vallentin mener, at det der sker lige nu blot, er endnu et udtryk for den forskelsbehandling, der mellem kommunale og private dagtilbud.
Hun udtrykker dermed noget af den bekymring, vi på OPS-Indsigt møder hos flere aktører.
Bekymringen for at man bevæger sig i retningen af et A og et B-hold.
