Frisættelsesdagsordenen er drevet frem, af at Danmark lige nu står i en situation, hvor det er kritisk nødvendigt at finde løsninger på kommunernes udfordringer. De såkaldte `vilde problemer´ med en ændret demografi, medarbejdermangel samt udfordringer med et voksende bureaukrati og en vedholdende forventning om fortsat bedre velfærd.
I regeringens optik handler frisættelse bl.a. om at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, hvor der sikres en større ligestilling og konkurrence mellem leverandører med bedre mulighed for privat medfinansiering.
Det vil sige, vi skal på mange måder reducere det kommunale og statslige bureaukrati, for at frigøre tid til børnene og de ældre, og få private velfærdsleverandører til i højere grad at levere daginstitutioner, plejehjem, specialiserede socialtilbud osv.Læs også: Opråb: Offentlig-privat samarbejde, kan ikke bare være en politisk nødløsning
Men her er der et par snubletråde ifølge Anders Gerner Frost, der er tidligere borgmester i Gribskov Kommune og medstifter af rådgivningsvirksomheden Gerner & Søndergaard.
”Når private velfærdsleverandører ønsker at bygge et friplejehjem eller en daginstitution, kræver det som regel en lokalplan, der kan rumme netop denne anvendelse, men der er sjældent udlagt områder til dette i kommunerne,” siger Anders Gerner Frost til OPS-Indsigt.
Det hænger ifølge ham sammen med, at det for det meste er kommunerne selv, der er bygherre, når det gælder byggeriet af daginstitutioner, plejehjem og sociale tilbud.
”Det betyder, at hvis der er politisk modstand mod private velfærdsleverandører, så stoppes projekterne i planprocessen – på trods af at det lovgivningsmæssigt er muligt for private aktører at bygge og drive daginstitutioner, friplejehjem med mere,” siger Anders Gerner Frost.
Planloven bliver platform for værdipolitikHans kollega Pernille Søndergaard, der også sidder i Gribskov Byråd for lokallisten Nyt Gribskov peger på, at planloven kan bruges til at føre værdipolitik på velfærdsområdet i de enkelte byråd. Derfor kræver frisættelsesdagsordenen, for hende at set, at man får set på Planloven.
I dag er der nemlig i udgangspunktet kun udlagt det til offentligt formål, som kommunerne selv skal anvende, så derfor giver det ikke mening at tale om frisættelse, hvis man ikke samtidig ser på planloven.
”Med Planloven har kommunerne reelt mulighed for at nedlægge veto,” siger Pernille Søndergaard og fortsætter;
”Til en start bør vi gøre op med det faktum, at kommunerne reelt kan udelukke private initiativer via planloven – altså at man som privat leverandør er afhængig af, at kommunens Planudvalg vil lave en lokalplan, der gør det muligt fx, at bygge et privat dagtilbud. Man bør derfor overveje om der planmæssigt ikke burde løsnes op – alt andet fastholder et kommunalt monopol,” siger hun.Det skal her bemærkes, at Planloven er ændret flere gange de senere år, både i 2020, 2022 og så sent som i 2023, hvorefter Kommunalbestyrelsen nu kan uanset fastsætte rammer for opstilling af vindmøller og solceller i forskellige typer af landskaber.Vi har været i kontakt med flere investorer og bygningsudviklere, der alle til baggrund bekræfter, det udsagn der kommer fra de to byrødder, nemlig at Planloven i nogle kommuner bliver en platform for værdipolitik og dermed en stopklods for det private initiativ.
