På fire år har der været en stigning på hele 23 procent i henvendelser til Forældrerådgivningen fra forældre til børn med særlige udfordringer. Det fremgår af Forældrerådgivningens årsrapport.
Alene sidste år havde man 1757 henvendelser fra forældre, der havde behov for rådgivning til, hvordan de skulle håndtere deres barns sag i den kommunale forvaltning. Det var en stigning på omkring 600 sammenlignet med året før.
Den store stigning tilskriver Forældrerådgivningen blandt andet corona.
Nedlukningerne har ifølge Forældrerådgivningen tilsyneladende haft negativ betydning for de børn, som har udfordringer med trivsel og læring, men ikke i forvejen fik hjælp i systemet. Disse børn ville måske under normale forhold have haft glæde af skolens forebyggende tiltag, men da disse har været lukket ned under og efter nedlukningerne, er disse børn faldet massivt igennem. Mange af dem står nu i en vanskelig situation.
”Det virker som om, at adgangen til skolens medarbejdere for nogle forældre er mindsket til trods for, at forældrene i lange perioder i løbet af året har været inviteret ind i klasserummet i den virtuelle undervisning,” skriver man i rapporten.
Tre problemer der er vokset
Forældre oplever, at adgangen til kommunernes forvaltning og den pædagogiske psykologiske rådgivning er svær. De ønsker selv at samarbejde, men skal ofte vente længe på et møde. Henvendelserne til Forældrerådgivningen handler primært om, at forældrene enten ønsker et andet tilbud og er utilfredse med kvaliteten, eller finder visitionsprocessen udfordrende og har samarbejdsproblemer med den kommunale forvaltning og skolen. Forældrenes oplevelse genkendes af formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen.
”Vi hører fra mange forældre, at der er problemer. Og noget af det er jo udtryk for, at systemet simpelthen ikke er gearet til at løse problemerne for de her børn og deres forældre, siger han i en kommentar.Stifteren af bevægelsen #enmillionstemme, Monica Lylloff, genkender også problemet.”Alt for mange børn får netop ikke den støtte og hjælp, de har behov for. Hvis de gjorde, var det ikke nødvendigt for forældrene at kontakte forældrerådgivningen,” siger Monica Lylloff til NB-Social.Ministeren er uden for skivenBørne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har i en skriftlig kommentar til årsrapporten skrevet til TV2 Lorry:
“Jeg har en helt klar forventning om, at kommunerne sikrer alle børn den støtte, de har behov for.”
Det mener Monica Lylloff er uden for skiven. Det handler nemlig ikke længere om, at ministeren kan nøjes med at have forventninger til kommunerne.
Monica Lylloff peger på, at hvis vi sammenholder Forældrerådgivningens rapport med omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i 2020, der var på 52 procent, og den nyeste rapport fra Klagenævnet for specialundervisning, hvor det samme gjorde sig gældende, tegner der sig et klart billede. “Så er der et helt klart billede af, at kommunerne netop ikke sikrer den støtte, børn med handicap har behov for, Så ministerens udtalelse om hendes forventning er i mine øjne i den grad uden for skiven, siger hun.
Ikke første gang kommuner får den slags kritik
Kritikken af kommunernes håndtering af det børnesocialeområde er ikke ukendt. Senest har Rudersdal Kommune bedt Kammeradvokaten fortage en undersøgelse af, om der er begået lovbrud i en række sager i deres PPR-afdelingen.
I efteråret 2021 var der klager over kommuner som Albertslund og Gentofte , der fik massiv kritik af forældre, som ikke mente, at deres børn fik den hjælp de havde brug for. I den sammenhæng erkendte borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S) over TV 2 Lorry, at ”der kunne være problemer i kommunens visitation.”
Forældre i hovedstaden ringer mest
I de fire mest overrepræsenterede kommuner i Forældrerådgivningens årsrapport kan man se, at der var mere end dobbelt så mange rådgivninger som det antal, andelen af børn i skolealderen gav anledning til.
Med 18,8 pct. af alle henvendelser til forældrerådgivningen hænger Københavns Kommune højst på Forældrerådgivningens tørresnor, og det skal ses i lyset af, at 8,4 procent i alderen 0 til 6 år kommer fra Københavns Kommune.
Det kan skyldes flere ting. Eksempelvis er Københavns Kommune organiseret anderledes end andre kommuner i landet, ”og forældrene har svært ved at navigere i systemet. Afstanden mellem forældre og de personer i systemet, som forældrene skal samarbejde med, er stor,” står der i årsrapporten.
I Næstved oplever forældrene, at det specialtilbud, deres barn er visiteret til, ikke kvalitetsmæssigt lever op til deres forventninger, og de har svært ved at kommunikere med ledelsen.
I forhold til Frederiksberg Kommune er det værd at bemærke, at kommunen i 2019 havde stribevis af fejl i deres børnesager, som førte til både en genopretning af Familieafdelingen og en ekstern undersøgelse ved revisionsfirmaet BDO af omkring 1.000 sager. Undersøgelsens resultat kom i 2021 og her konstaterede revisionsfirmaet ifølge Berlingske, at familieafdelingen på et generelt plan havde forbrudt sig imod forvaltningsprincipperne i hele fire forskellige lovgivninger
