I mere end 13 måneder har private dagtilbud og pasningsordninger været holdt på pinebænken af regeringen og aftalepartierne omkring minimumsnormeringer, uden at aftalen har udmøntet sig i en konkret lovudkast, man har kunnet forholde sig til.
Torsdag i denne uge trak Det Radikale Venstre sig så fra den del af aftalen, der vedrører små private enkeltmandsvirksomheder og pasningsordninger. Her havde aftalepartierne nemlig givet hinden håndslag på at private dagtilbud ikke må trække overskud ud, hvilket i praksis betyder, at man ville lukke et helt segment i den private velfærdssektor.
Meddelelsen om at De Radikale trak sig fik flere sociale medier til at koge i glædesrus. På Facebook blev børneordfører, Lotte Rod for De Radikale kaldt en heltinde, selv om det ret beset også var hende der indgik aftalen for over et år siden.
Men der var også fordømmelse og frustration, at hente. Det er nemlig relativt uset, at partierne render fra en aftale.
”Kun 6 dage skulle vi ind i 2022 før det lykkes Radikale at vinde årets pris for utroværdighed i dansk politik. Det bliver et meget langt år med den stil i dansk politik,” skrev FOA`s næstformand Thomas Enghausen på Twitter.
Måske Thomas Enghausen får ret, for kort efter kunne man på Facebook læse at De Alternative også havde trukket sig fra aftalen.”Alternativet følger trop og trækker sig fra den del af aftalen om minimumsnormeringer, der omhandler de private pasningsordninger. Vi har hele tiden været imod den del, og er lettede over, at Radikale har modet til at trække sig, så flertallet smuldrer. Var det kun Å, der havde gjort det, var der stadig et flertal. Så TAK til De Radikale!” – skrev Torsten Gejl, så måske er den del af aftalen ved, at smuldre.
Men hvorfor pokker trækker Det Radikale Venstre sig lige nu og hvorfor trækker man sig ikke fra hele aftalen?
Radikale har ikke revet hele plastret af
Tilbage står nemlig godt halvdelen af de private dagtilbud, der er stiftet som kapitalselskaber (Anpartsselskaber og interessentselskaber), de er ikke omfattet af De Radikales markering. Potentielt er der altså fortsat en aftale om at få hegnet den type private dagtilbud, så meget inde, at de får svært ved at overleve.
Det er som om De Radikale ikke har villet rive hele plasteret af, når man nu var i gang med at undsige den aftale man selv har været med til at indgå.
Det er her, at man kan have den betragtning, at de private dagtilbud kun er bønder i et valgpolitisk skakspil på Christiansborg, som har været under opsejling det seneste stykke tid.
Hæver vi os lidt op i helikopteren og ser den radikale fredning af de små private dagtilbud, der er drevet som enkeltmandsvirksomheder i et Christiansborgperspektiv, så giver det mening, at markeringen kommer nu.
En stille lyd fra valgtrommen
Statsminister Mette Frederiksen har nemlig siden folketingets åbning ”kapret” mere og mere af de blå partiers ide om frikommuneforsøg og der har gentagende gange været udtrykt bekymring for, at det ville betyde mindre frit valg for borgerne.
Vi skal ikke længere tilbage end til nytårstalen, hvor Mette Frederiksen annoncerede, at nu kunne alle kommuner melde sig som frikommuner. Her skal man lige have in mente, at begreber som frit valg og selvbestemmelse længe har været en del af retorikken, når de blå partier gik op mod de røde partiers ideologiske jagt under teamet ”nej til profit på velfærd.”
Fra flere sider er statsministerens nytårstale om blandt andet en ny ældrelov og mere frikommune blevet fortolket som de første små trommeslag på valgtrommen og hun er ikke den eneste der er ude og markere sig på den led.
I november rettede den radikale leder Sofie Carsten Nielsen en både alvorlig og bemærkelsesværdig kritik af regeringen i Berlingske, fordi hun mente, at regeringens »magtfuldkommenhed« var nået et hidtil uset omfang.
I fredags var hun så ude og markere sig igen.
”Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) igen vil gå til valg på at danne en ren socialdemokratisk regering, kan hun ikke tælle Radikale Venstres mandater med i sit forsøg på at finde et flertal. De radikale kommer ikke til at støtte en etpartiregering,” sagde den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen til Politiken.
Et hak i revolverskæftet
Der kan være tale om en tilfældighed eller en super timeing fra Det Radikale Venstres side, men det sker kun en dag efter, at De Radikale skrev til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at de trak sig fra den del af aftalen om minimumsnormeringer, der vedrørte de små private dagtilbud drevet som enkeltmandsvirksomhed.
Altså en tydelig markering til vælgere og bagland om, at man ikke er på vej op i et træ, hvor man bare skriger ad regeringen, men at man rent faktisk også, siger fra. – Et hak i revolverskæftet om du vil.
Nu bliver der næppe de store konsekvenser for regeringen af, at De Radikale løber fra en del af aftalen, men fronterne trækkes op og derud i den valgpolitiske krigszones ingenmandsland har vi så alle de private dagtilbud drevet som kapitalselskaber.
De kan nu vente på undervisningsministerens træk. Vil hun sende det lovudkast, vi ved var på vej ned i folketingssalen eller vil det blive skrevet om, så det passer til De Radikales seneste udmelding?
Hvis det bare ryger uredigeret ned i folketingssalen, så vil det nu blive stemt ned og så står man ligesom der.
Men den situation giver undervisningsministeren muligheden for at pege finger af De Radikale og bruge ord, som dem FOA`s næstformand anvendte på Twitter. – Det er De Radikales skyld, at aftalen om minimumsnormeringer ikke bliver noget.
Hvis det er udfaldet og der er mange hvis-er i den sammenhæng, så kan man godt undre sig over, at De Radikale ikke fra starten hev hele plasteret af og meldte rent ud, at man gerne var med til aftalen om minimumsnormeringer, men ikke til den del der omhandlede alle private dagtilbud?
Bønder i et skakspil
Resultatet bliver jo det samme. Det lovforslag vi ved var på vej ville blive stemt ned, men her er der måske en lille finte.
De Radikale har fredet de små enkeltmandsvirksomheder, hvoraf de fleste er startet af kvindelige iværksættere og en potentiel nedlæggelse af dem, har givet en del uro i det radikale bagland. Flere radikale borgmestre og andre radikale meningsdannere var sidste år ude og kritisere konceptet om et forbud mod profit.
Med andre ord ved at frede de små enkeltmandsvirksomheder er der håb om ro på bagsmækken og samtidig så taber Lotte Rod ikke totalt ansigt som børneordfører.
Hun kan holde fast i, at hun har lyttet til de små iværksættervirksomheder og fået en viden, som ikke var på bordet, da aftalen blev indgået, men samtidig markere, at man ikke går ind for profit på velfærd.
Det lød helt fantastisk og som en plausibel grund, da Lotte Rod i torsdags sagde til ritzau: ”Så når enkeltmandsvirksomhederne siger, de foreslåede regler får dem til at lukke, så strider det mod det, vi er gået ind i aftalen med,”
Det er bare ekstremt bemærkelsesværdigt, at Lotte Rod først nu er blevet opmærksom på konsekvenserne af aftalen. Det har været beskrevet det meste af et år, men det er her, at Christiansborglogik gør de private dagtilbud til bønder i et skakspil, der måske kan veksles til noget mere for den radikale ledelse.
Kampagnen mod profit på velfærd lever trods tilbage slag
Læringen for regeringen og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil må i denne sammenhæng være, at man skal smede relativt hurtigt efter, at man har indgået sine aftaler med andre partier og ikke lade lovarbejdet trække ud eller holde for rødt i måneder, når man er i færd med at gennemføre ideologiske indgreb.
På mange måder kan man, sammenligne denne case med hvad Social- og Ældreminister Astrid Krag også løb ind i af problemstillinger på det specialiserede socialområde og forsigtigt konkludere, at det kun meget dårligt er lykkedes regeringen at gennemføre et ideologisk forbud mod profit på velfærd, skønt det har været slået stort op siden længe før valget i 2019.
Og det fører meget nærliggende til spørgsmålet, hvad er det så egentlig ”Regeringen Frederiksen” har gennemført?
Styring af en corona-krise og en Arne-pension til over 10.000 personer, hvoraf halvdelen kom fra et arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft. – Giver det et fundament for en solid valgkamp?
Spørgsmålet er åbent, men de små slag på valgtrommen hos flere politikere på Christiansborg indikerer, at man forsøger at samle skalpe ind inden de store slag.
Disse tilsyneladende tabte slag for regeringen på den åbne ideologiske slagmark betyder dog næppe, at private velfærdsvirksomheder er fredet for kommende kampagner mod private virksomheder på velfærdsområdet og deres mulighed for at trække overskud ud af deres investering og indsats.
Det fremgår eksempelvis tydeligt, hvis man læser lovforslaget og et styrket socialtilsyn, hvor en hel del af det Astrid Krag tabte på den demagogiske slagmark alligevel, er forsøgt skrevet ind.
